Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. West: Forsvarssagen i Danmark - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
A. J. West.
gelsen skulde selvfølgelig først iværksættes efter Opførelsen
af den ny Befæstningslinie.
Neergaards Forelæggelsestale vakte et stærkt Røre. Det
var første Gang i mange Aar, at en Venstremand havde
krævet Befæstningsanlæg mod Københavns Landside, og naar
Neergaard — ligesom i sin Tid Højre — hævdede, at der ikke
var nogen skarp Grænse mellem Neutralitetsforsvar og
Eksistensforsvar, og med Varme talte om vor faste Vilje til at
værge vor Selvstændighed, vor Eksistens som selvstændig Ståt,
maatte det i manges Øren lyde som Forrædertale, men for
mange andre være et glædeligt Gennembrud af Uhildethed
og sund Fornuft. — Forslagene truede imidlertid med at sprænge
Regeringsvenstre, og heroverfor veg baade Neergaard og J. C.
Christensen tilbage. Efterat et Folketingsvalg i August 1909
var gaaet Neergaard imod, og fortsatte Forhandlinger paa en
derpaa indkaldt ekstraordinær Rigsdagssamling viste sig
frugtesløse, dannedes der efter vidtløftige Fødselsveer et
Ministerium Holstein Ledreborg, som forenede de to Førere,
Neergaard som Finansminister og J. C. Christensen som
Forsvarsminister. — J. C. Christensen, for hvis Partifæller og for hvem
de Neergaardske Forslag maaske ogsaa personligt havde virket
som en Overrumpling, førte hele Debatten ind i en anden
Toneart. For ham var der kun Tale om Neutralitetsforsvar,
og med vel overvejet Bredde betonede han den ydre
Nødvendighed af et Forsvar og Danmarks Pligt til ikke at
unddrage sig denne Byrde men samtidig vaage over, at der vistes
den størst mulige Sparsommelighed.
Om hans Standpunkt, der i Korthed kan betegnes som en
Tilbagevenden til Kommissionens Ventrebetænkning, maa
enkelte Ting fremhæves. 1) Han bestred, at
Landbefæstningens Nedlæggelse skulde betyde en Præferencepolitik. «Man
taler om Landbefæstning. Ja, men den Tanke baade at faa
Landbefæstningen og at faa en virkelig Hær lader sig ikke
økonomisk føre igjennem.» Man maatte vælge mellem dem og
da tage Hæren, og derved blev man ikke partisk, han var
fuldt enig i, at København skulde forsvares saavel til Søs
som til Lands: men— «Vor Søbefæstning peger lige saa vel mod
Syd som mod Nord, og vor mobile Hær møder lige saa vel
den ene som den anden».
2) Derimod maatte man jo sikre Mobiliseringen. «Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
