Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. West: Forsvarssagen i Danmark - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsvarssagen i Danmark.
311
her . . . havde Forsvarskommissionens Flertals (o:
Regerings-venstres) Forslag . . . den Mangel, at der ikke var Kystforter
i en saadan Nærhed af København, at Landgang kunde
hindres indenfor en Strækning af en Dagsmarsch paa 24 Timer
eller saa» . . . Han bifaldt derfor Anlægget af de to
Fløjforter og ansaa disse for tilstrækkelige, men understregede blot,
at dette var en Udvidelse af Søbefæstningen. 3) Endvidere
henviste han til Regeringens Initiativ under
truende politiske Forhold. «Men ... vi maa i det
hele taget huske paa, at i kritiske Øieblikke gælder det om,
at man altid har en Regering, som ikke er ængstelig for at
tage sit Ansvar, ikke er ængstelig for at mobilisere. Og jeg
vil ønske, at Rigsdagen ikke vil vise sig i saadanne Tilfælde
for kritisk overfor den Regering, som maatte have
mobiliseret, skønt det maatte vise sig at være blind Allarm. Thi
hellere maatte man have en overflødig
Mobilisering, ja flere, end een forsømt» . . . [Citaterne af
J. C. C.s Tale i Folketinget 18/2 1909, Udhævelserne er mine].
V.
Efter vanskelige og bitre Forhandlinger vedtoges saa
Forsvarsforliget af 19 09 af Landsting og Folketing i
Forening, i det væsentlige præget af J. C. Christensens
Fordringer.
Nogle Hovedtræk af den nye Ordning skal anføres.
Det Punkt, der voldte de største Vanskeligheder, var
naturligvis Landbefæstningen. Herom hedder det i Lovene
(Lov om Refæstningsanlæg § 3).
«I Aaret 1922 . . . ville de til Københavns nuværende
Befæstning henhørende Anlæg, der ikke fremtidig indgaa som
Led i Københavns Søbefæstning, være at desarmere . . .
Indtil Landbefæstningsanlæggene nedlægges, anvendes der til
deres Vedligeholdelse det samme aarlige Beløb, som er
bevilget hertil for Finansaaret 1909—10» [o: 51000 kr.].
For Højre betød dette et Nederlag; men et Flertal
indenfor Højre accepterede det dog, fordi de ansaa Nederlaget
for rent politisk, o: formelt. De raisonnerede som saa, at en
Nedlæggelse før 1922 ved ny Lov skulde Landstinget nok
forhindre, og 1922 kunde Landstinget ganske vist ikke — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
