Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Harald Høffding.
Brødre».1 George Sand blev hele sit Liv igennem den
Begejstring tro, Læsningen af Rousseaus Værker havde vakt
hos hende. Lad os høre hendes egne Ord: «Jean Jacques’
Sprog og hans Maade at tænke paa betog mig som en Musik,
der hørtes medens Solen skinnede klart.» Hun genfandt
Noget af sin egen Natur i ham. René Doumic kalder det
første Kapitel af sin Bog om George Sand «Psychologie d’une
fille de Rousseau». Paa sine ældre Dage har hun (i den
allerede omtalte Artikel om Les Charmettes) i varme og
skønne Ord udtalt, hvad hun selv og Andre, som maaske
ikke ville være ved det, skylder ham: «For mit
Vedkommende forblev jeg ham tro, tro som mod den Fader, jeg
skylder Livet. Ti selvom han ikke har efterladt mig sit Geni,
saa har han hos mig, som hos alle Kunstnere af min
Gruppe, vakt Kærlighed til Naturen, Begejstring for
Sandheden, Foragt for et kunstlet Liv og Afsmag for Verdens
Forfængelighed». «Vor Tids kraftigste Genier saavel som
dens blideste Talenter skylde ham, hvor meget de endog
maatte ville benegte det, deres afgørende Indvielse . . .
Rousseaus Indflydelse vil stadigt udbrede sig videre, selv til dem,
der ikke have læst ham.»
Endog en Kritiker, der har saare liden Sympati, og man
kan føje til, saare liden Forstaaelse overfor Rousseau, maa
et halvt Aarhundrede efter George Sand bekræfte hendes Ord:
«Dels ved sig selv, dels ved de Forfattere, der ere paavirkede
af ham, virker han endnu paa Mange af os, uden at vi
maaske selv vide det.» 2
Paa engelsk Literatur har Rousseaus Indflydelse neppe
været betydelig. Dog ere Southey og Wordsworth stærkt
paavirkede af ham,3 og i prægtige Strofer har Byron
forherliget den nye HéloTse’s Digter.4
Derimod har hans Indflydelse paa tysk Literatur og
Aandsliv været overmaade stor, og det er især her, at den
middelbare Virkning tydeligt ses at fremgaa af den
umiddelbare. Gennem Herder og Lessing, Kant og Fichte, Goethe
og Schiller, den tyske Humanismes store Grundlæggere, har
1 Paroles d’un croyant. (Paris 1833), Cliap. VII.
2 Jules Lemaitre: Jean Jacques Rousseau, p. 352.
3 Smlgn. Annales de la société J. J. Rousseau. III, p. 270.
4 C hilde Harold. III, 76—104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
