Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseau og det nittende Aarhundrede.
343
han faaet afgørende Betydning for det nittende Aarhundredes
hele Aandsliv. De nævnte Mænd1 ere de virkelige Skabere
af det Aandsindhold, med hvilket den saakaldte Romantik
optraadte, og i deres Udvikling har Rousseau grebet stærkt
ind. Det er her som overalt Umiddelbarheden i Modsætning
til Forstandsreflexionen, Livet i Helheden istedetfor det
splittede Liv i Delene, den store Forstaaelse af det Simple og af
det Ophøjede, der betinger hans Indflydelse. Gennem det,
han har været for de nævnte Mænd, og gennem dem for
hele den europæiske Aandsudvikling, er det især, at, som
George Sand og Lemaitre udtalte, hans Indflydelse har
middelbart kunnet strække sig til Mange, der ikke ane, hvad de
skylde ham.
II.
Henimod midten af det nittende Aarhundrede indtraadte
der paa den aandelige Kulturs Omraade en Situation, der i
flere Henseender minder om de Forhold, under hvilke
Rousseau optraadte. Den romantiske Bevægelse, der havde havt
saa store Virkninger paa Kunstens, Religionens og Tankens
Omraade, var ved at sagtne eller stivne. Det var Epigonernes
Tid. Der behøvedes, ligesom paa Rousseaus Tid, et nyt
Indskud af «Natur». Samtidigt blev den Opfattelse gjort
gældende, at alle aandelige Fornødenheder maatte og kunde
finde deres Tilfredsstillelse i den systematiske Tænknings
Former. Selv den Stræben og Higen, som fører til de store
Problemer paa Livsanskuelsens Omraade, skulde nu kun
være en dunkel og selvmodsigende Form for, hvad der med
fuld Klarhed fremtræder i den rene Tankes Fonn. Sit
Højdepunkt naaede denne Opfattelse i den Hegelske Filosofi. Men
ogsaa fra en helt anden Side blev det hævdet, at det
personlige Liv kunde gaa helt op i intellektuelle Former.
Naturvidenskabens store Opsving førte ganske vist til en Reaktion
mod den abstrakte Spekulation, men førte tillige ikke sjeldent
1 Sralgn. hvad Kant angaar mit Værk Den nyere Filosofis Historie.
2. Udg. II p. 32 og p. 73 f, hvor jeg har søgt at vise, at der paa to forskellige
Tidspunkter har gjort sig en Rousseau’sk Indflydelse gældende lios Kant. —
Smlgn. iøvrigt Rich. Fester: Rousseau und die deutsche Geschichtsphilosophie.
Stuttgart 1890. — H. v. Stein: Die Entstehung der neueren Aeslhetik,
Stuttgart 1886, p. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
