Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Harald Høffding.
af, hvad der i klar og reflekteret Form træder frem i
Tankelivet, snart (som hos Herbart) til en Virkning af Forestillingers
indbyrdes Brydning. Men disse Forsøg have dog ikke faaet
nogen blivende Betydning. I den moderne Pragmatisme er
Følelseslivet derimod gjort gældende som bestemmende for
Tankelivet, i skarp Modsætning til hine intellektualistiske
Filosofers Opfattelse.
Hos Bousseau lægges der ikke blot stor Vægt paa
Følelseslivet, men det isoleres ofte fra de andre Sider af Sjælelivet,
og det bliver Genstand ikke blot for Betragtning, men ogsaa
for Nydelse. Deraf den Sentimentalitet, Rousseau ikke blot
delte med sin Tidsalder, men selv bidrog til at forøge. Dog
maa det fastholdes, at denne Isolation strider mod hans egen
Psykologi. Det Følelsesliv, der betingede den Lykke, han
fandt i Livet, var ikke den blinde, af alle Tanker uberørte
Tilstand, han forherligede i sine første Skrifter; det var et
Stemningsliv, der vandt i Inderlighed og i Omfang ved —
snart som Aarsag, snart som Virkning — at være knyttet
til Tanker. Heller ikke kunde, efter hans egen Opfattelse,
Følelsen isoleres fra Villien, ti han lagde (i sine senere
Skrifter) en stor Vægt paa Sjælelivets instinktive Grundlag,
den uvilkaarlige Stræben, han kaldte amour de soi, og ud
fra hvilken højst forskellige sjælelige Udviklingsprocesser kan
udgaa. Naar Schopenhauer i sit Begreb «Wille zum Leben»
sammenfattede Følelse og Villie under Et, var det i
Overensstemmelse med Rousseau’s Mening (i hans
ikke-sentimen-tale Øjeblikke).
Den Indflydelse, Rousseau har havt paa den moderne
Psykologi, har for største Delen været middelbar, med Kant
som Mellemled. Men selv hvor han blot staar som
Forgænger, har den senere Udvikling godtgjort, at han har havt
Øje for en væsentlig Side af Sjælelivet og givet det afgørende
Stød til, at den kunde blive anerkendt og forstaaet.
b. Det Interessante ved Rousseau’s etiske Opfattelse
eiden Maade, paa hvilken han i sine senere Skrifter viser
Muligheden af, at Selvopholdelsestrangen (amour de soi) kan
udvikle sig til Medlidenhed, Menneskekærlighed og
Retfærdighed. Tidligere (i Discours sur Tinégalité) opstillede han
derimod Selvopholdelsestrang og Medlidenhed som to
oprindelige, indbyrdes modsatte Tendenser. I denne første Fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
