Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseau og det nittende Aarhundrede.
349
psykologisk paaviser Muligheden af Harmoni mellem
Selvhævdelse og Altruisme, medens Tolstoi gennem sin
rationalistiske Fortolkning af Bjergprædikenen indfører Altruismen
som en mystisk Magt. Herved hænger den Forskel sammen,
som Benrubi træffende har fremhævet i sin Afhandling
«Tolstoi centinuateur de Rousseau»,1 at Rousseau lægger
Hovedvægten paa Opdragelsen af Barnet, medens Tolstoi,
der jo havde smagt mere af Verdenslivet end han, især sætter
sin Lid til de Voxnes Omvendelse. Rousseau’s Mennesker
ere «once-born», Tolstoi’s «twice-born».
III.
Foruden ved sin Indflydelse paa den moderne Poesi og
ved sin Stilling til Kulturproblemet har Rousseau ogsaa
Betydning paa flere speciellere filosofiske Spørgsmaal og deres
Behandling. Filosof i strengt videnskabelig Betydning var
han ikke, men den Opfattelse af menneskeligt Aandsliv, han
udtalte med saa stor Varme i sine Skrifter, fik Indflydelse
paa senere Filosofers Stilling.
a. Herhen hører først og fremmest hans Indflydelse paa
Psykologien, især hans Hævdelse af Følelseslivets
Oprindelighed og Selvstændighed i Forhold til Sjælelivets andre Sider.
Til Forgængere har han her dels den engelske Psykologi, der
især paavirkede ham gennem Diderot, dels den mystiske
Retning indenfor Kartesianismen (Malebranche, Fénelon).
Men hans glødende Regejstring, hans Sans for det Ophøjede
saavel som for det Idylliske, for aandelig Skønhed (belle-åme
i Modsætning til bel-esprit) saavel som for Naturskønhed
vakte Sansen og Interessen for Følelseslivet, saa at man med
Rette kan datere en ny Epoke for denne Del af Psykologien
fra hans Optræden. I det nittende Aarhundrede er der vel
fra forskellig Side gjort Forsøg paa at reducere Følelseslivet
til en sekundær Side ved Sjælelivet, — snart (som hos Hegel)
en dunkel, i «Umiddelbarhedens» Form fremtrædende Ytring
1 Annales de la Société J. J. Rousseau, III, p. 104 f. — Ogsaa den
norske Literaturhistoriker Chr. Collin har fremhævet Tolstoi som Genoptager
af Rousseaus Kulturproblem. Se Leo Tolstoi og Nutidens Kulturkrise.
Christiania 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
