Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foran valgene - III. Av Aa. Bryggesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foran valgene.
431
Den forret, som norske kommuner og norske borgere
har faat, ligger for det første i den ubetingede adgang, som
disse har til at erhverve faste eiendommer. Der er dernæst
i reguleringsloven tilsagt lettelser, forsaavidt dette kan ske
uten skade for andre. Hadde man, saaledes som av venstre
foreslaat, latt alle aarlige avgifter indllyte i et fælles fond,
vilde der ha været adgang til at stille kommuner og norske
borgere endda gunstigere end nu; men efter gjældende lov
skal der for regulering erlægges særskilte og direkte avgifter
til de kommuner, som berøres av en regulering, og da kan
man selvfølgelig ikke la en kommune regulere i en anden
kommune uten at betale avgifterne til vedkommende
kommune, medmindre man overalt sætter avgifterne til staten
saa høie, at der av statens fond kan ydes de kommuner,
hvori der reguleres, vederlag for de avgifter, som de skulde
ha hat av reguleringskommunen. Man kan ikke begunstige
én kommune paa den andens bekostning. Man kan heller
ikke gi en kommune reguleringstilladelse paa ubegrænset tid,
naar der i vasdraget er fald, som eies av private eller
uansvarlige selskaper. Disse kan nemlig naarsomhelst bli
medeiere i reguleringsanlægget paa de givne betingelser, og det
vilde stride mot reguleringslovens princip at la et uansvarlig
selskap faa reguleringsret paa ubegrænset tid.
Venstre maa fortsætte arbeidet for bevarelsen av vore
naturherligheter; men partiet kan ikke stanse med dette. Ved
fastsættelse av avgifter og ved bestemmelsen om avgivelse av
kraft er det første skridt tat til ivaretagelse av landsbygdernes
tarv; men der maa gaaes videre. Den store betydning, som
anvendelse av elektriciteten vil faa paa et folks levevilkaar,
gjør det til et livsspørsmaal for bygderne at faa nødvendig
elektrisk kraft. Byerne og de store, tætbefolkede herreder
har lettere for at sikre sig kraften; men i herreder med spredt
befolkning — og det er de fleste — vil det i mange tilfælde
være meget vanskelig. Kraften vil kanske være optat av
andre, før de drister sig til at gaa igang med et større anlæg.
Staten maa her træde støttende til, og den maa snarest mulig
sikre sig de nødvendige kraftkilder. Denne opgave for staten
kan i betydning sættes fuldstændig ved siden av vigtigheten
av at skaffe folk gode kommunikationer. Venstre har i
erkjendelsen herav opstillet saadan programpost:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
