Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
S. Eitrem.
«Muser og gratier skal møtes i mit kvad — skalden er
gammel, men kvæder endnu sin sang.»
Skal man gi en skildring av Wilamowitz’s virke, maa
man, saa at si, trække op grundlinjerne i den videnskaps
fremgang, som han har viet sit liv. Det er meget sagt, men
ikke for meget. Hans første arbeide viser, hvor alvorlig han
tok fat paa de sider av klassisk filologi som yngre sedvanlig
ikke synes videre om, men som likevel gir et solid
fundament for en høireist bygning. Det handlet om problemer
vedkommende Euripides’s tekst, digtning og liv. Senere har
det klassiske drama været et av de felter, han har dyrket
mest. I flere utgaver har han her gjort et sandt
oprydnings-arbeide. Før ham var det likesom ikke fint nok for en
filolog av rang at sætte sig til at kommentere et drama. Det
var den kritiske (eller ukritiske) behandling av teksten selv
som stod i centrum. Men Wilamowitz tok ikke alene teksten,
slik som den var overleveret, for sig, og gav os den første
virkelige skitse av en teksts historie. Han gik ogsaa de
vanskelige korsange paa klingen og har senere, støttet til et
enestaaende oversyn over alle den hellenske digtnings kunstformer,
her lagt den første grundvold til en utviklingshistorie
indenfor metrikken. Istedenfor en tør opregning av lange og korte
stavelser faar man den friske skiftende rytme i selve sproget,
som det levet paa tungen og efterhvert avleiret sig i sangens
bundne form. Disse ting vil den som ikke selv er filolog, ha
vanskelig for at skatte. Men enhver som har sans for
digtekunst og læser de oversættelser av Aischylos, Sophokles og
Euripides Wilamowitz efterhvert har utgit, vil merke at han
ikke oversætter, men gjendigter — at han selv er kunstner
som like godt mestrer originalens sprog som sit eget
mors-maal. Paa scenen har de gjort sig udmerket og fanget det
store publikum ind i det straalende overlys som græsk aand
sender over vor europæiske kultur. Hvert et ord har her
passeret et ømfindtlig, digterisk høistemt temperament.
Gjennem sine studier i det græske drama og dets
op-høiede tanker over liv og evighet er Wilamowitz kommet til
at arbeide direkte med græsk religion og mytologi. Paa
dette, kanske det vanskeligste og farligste av filologiens mange
felter, har han fortsat i Karl Otfried Müllers aand. Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
