Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika.
drog flere og flere til sig. Da de kom til den 30te
avstemning, var Clark kommet ned igjen til 455, og Wilson gik
over ham med 460. For hver ny avstemning minket tallet
for Clark og øket det for Wilson, og da saa staten Illinois
gik over til ham, kom han over 600. Da drog de andre
kandidatene sig" tilbake, og Wilson blev den demokratiske
præsidentkandidaten. Bryan hadde vundet.
Det var mange som tænkte, at naar demokratene tok en
radikal mand, saa vilde Roosevelt ikke la sig stille til valg.
Men det var likevel for meget som skilte. Hans venner
kom sammen til landsmøte den 5te august og organiserte det
progressive parti med Roosevelt som præsident-emne. Det
blev da en trekantet strid som skulde gaa for sig.
Saa oprevet som alle partigrænser nu er blit, saa kan vel
ingen si for visst, hvorledes det kommer til at gaa. Statene
skal tilsammen vælge 531 valgmænd, og av dem gjælder det
da at faa mindst halvparten. Regner man at Wilson faar
alle de stater Bryan sidst hadde — alle sørstatene og nogen
veststater —, skulde han være tryg paa 174 valgmænd. Men
han behøver 266. Han kan regne med at han kan ta en
slump republikanske stater, naar de gamle republikanere
kløver sig paa to mænd; men faar han ikke New York med
de 45 valgmænd derifra, saa spøker det stygt for ham, og
de som styrer demokratpartiet i New York, vil visst ikke lægge
sig altfor hardt i sælen for ham.
Roosevelt regner paa at vinde størsteparten av
vest-statene. Det er et stort hefte for ham, at han fik saa liten
tid paa sig til at faa istand en skikkelig valg-maskine; men
mange steder vestpaa har han nu bent frem kunnet overta
den gamle republikanske partiorganisationen, og det er ingen
som river folk saaledes med sig som han. I vesten kan han
faa 183 valgmænd; men han maa vinde nogen av de store
øststatene og, slike som Pennsylvania og New York, skal han faa
flertal. I nordøststatene er det Taft har sin hovedstyrke;
men hvorledes han skal vinde flertal, er det visst ingen som
kan skjønne, — han er uhjælpelig dømt til nederlag. Det er
mellem Wilson og Roosevelt striden staar, og Taft kan ikke
vinde mer end at ingen faar det stemmeflertallet han
trænger. Da blir det kongressen som skal vælge. Men i
kongressen raar republikanerne og demokratene for akkurat like
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
