Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Valgkampen i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgkampen i Amerika.
517
mange stemmer, og saa kan valget ogsaa der bli uavgjort.
Senatet maa da vælge mellem de to som har faat Hest
stemmer til varapræsident, og varapræsidenten blir præsident for
de næste fire aar. Slik kunde det gaa.
Men folk tror nu helst Wilson skal vinde, og selve denne
tro er en mægtig hjælp for ham, — endda jeg vil slet ikke
gaa god for hans seier.
Wilson er en ny mand i politikken. Han var først
professor i historie og samfundslære, og saa blev han valgt til
præsident for Princeton-universitetet i New Jersey. Han
hadde usedvanlige styrer-evner, og han fik indført
reformer, saa Princeton paa mange maater blev en
mønsterskole for de andre universiteter; især kjæmpet han mot al
rik-mands-snobbing paa sin skole. For to aar siden blev han
draget ind i politikken. Han var demokrat, men reiste aapen
krig mot de gamle partistyrerne i staten, og det lykkedes
for ham at vinde guvernørposten i New Jersey. Han er en
klar og fyndig taler, en reel og retvis kar, og han har i sin
guvernørtid faat frem forsikringslove for arbeidsfolk og
tilsyns-love for de store pengeselskaper som før hadde sit bedste
fristed i New Jersey.
Det er et merkelig vidnesbyrd om den demokratiske
reisningen i Amerika, at det er to radikale som nu kappes
om præsidentpladsen. Men der er da forskjel paa
radikalismen til Wroodrow Wilson og Roosevelt. De er begge to
forkjæmpere for direkte folkestyre; men Roosevelt vil gaa saa
vidt at han vil gjøre folket til herre over domstolene og
lovtolkningen. Det har sin naturlige grund i at domstolene har
gjort sig til en hovedborg for det kapitalistiske samfundet
med sine konservative lovtolkninger, og Roosevelt kræver
ret for folket til at omgjøre domme som bygger paa slik
lovtolkning. Wilson vil gjøre ende paa verjetolden, som
demokratene sier er bare til tap for folket og til vinding for
trustene; Roosevelt vil ha verjetold, men vil at den skal
komme arbeidsfolket til gode — hvorledes nu det skal gaa for
sig. Begge to er imot trustvældet; men Wilson vil bryte det
ved at hindre trustdannelse og handels-monopol, —
Roosevelt vil la trustene leve, bare lægge dem under statsstyring,
og han vil bent frem gjøre et par av de værste truster, slike
som telefontrusten og transportselskapene, til unions-eie. Roose-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
