Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledende ideer i fransk historieskrivning.
523
ling fra uorden til orden, fra magt til ret. Han analyserer
de forskjellige elementer som f. eks. feudalelementet,
karakteriserer det som individualismens princip og viser, hvad det
har skapt. Han gjør likedan med det kirkelige, som han
putter i 4 skuffer, imperiets kirke, barbarkirken, hvor den
verdslige og den aandelige magt skilles og som er ophavet
til samvittighetsfriheten, lenskirken og den teokratiske kirke.
Likesaa med kongedømmet, som grupperes i et
barbarkongedømme, et keiserligt, et religiøst, et feudalt og det moderne,
som uttrykker retten, som er fredsstifteren. I de frie
kommuner, i tredjestanden ser han det element, som har bestemt
den franske civilisations retning og karakter. Alle disse
elementer smelter sammen dels i store almeneuropæiske
bevægelser som korstogene, dels i de kampe, hvor de moderne
nationalstater grundlægges, hvor magtprincippet, lensadelen,
knækkes av kongedømme og tredjestand i forening. Retningen
i denne civilisation gaar mot frihet. I reformationen beseires
den absolute aandelige magt, i den engelske og den store
franske revolution beseires det absolute monarki.
Det er, som man vil se, et storartet generaliseringsforsøk,
men det virker avbleket og skematisk, og det lider av
utilstrækkelig kjendskap til kilderne. Det er ganske morsomt at se
det i hans omtale av reformationens indførelse i Danmark.
Om den sier han: «I Danmark, et land, hvor den absolute
magt hersker, hvor den er trængt ind i de municipale
institutioner likesaavel som i statens, er ved reformationens
indflydelse tanken blit frigjort og raader frit paa alle felter!»
Likesaavel som der er enhet i hans bøker, saa falder
ogsaa Guizots historiske, filosofiske og politiske opfatning
sammen i en enhet. Men det er hans politiske idéer, som
hersker, det er dem som bestemmer hans doktrinære
opfatning av civilisationens karakter og utvikling. Det er litt av
en sandhet i det hans motstandere har sagt om ham, at han
ser sit ministerium under Louis Philippe som historiens
kvint-essens. Man kan paa ham anvende den Sarske lov om, at
hvad der i e n tid betinger fremskridtet, i den næste tid blir en
hindring. Guizots historiske og politiske opfatning var i
Bour-bonertiden det som bar frem til Julirevolutionen. I
borgerkongedømmets tid blir det en død formel, en barriere, som
i lang tid dæmmet op for demokratiet, men som til slut blev
35 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
