Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. S. Worm-Müller: Ledende ideer i fransk historieskrivning i det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
Jac. S. Worm-Muller.
sprængt av Februarrevolutionen.— Guizot er som et led i en
fjeldkjede, der strækker sig fra Montesquieu til Fustel de
Coulanges og Taine. Der kan være forskjel, men der er
sammenhæng, det er den samme form og den samme
linje. Michelet er som en fritstaaende vulkan. Eruptiv
reiser den sig steilt fra sletten med avslutning i sig selv.
Michelet er saa enestaaende, saa særpræget personlig, at det
er vanskelig at putte ham ind i en rubrik. Man har
avvekslende kaldt ham historiker, digter og filosof. Han er
noget av alt. Han er ingen stor intelligens, men en stor
lidenskap. Han finder ikke den historiske sandhet saa meget
ved langsomme, logiske slutninger, ved sin hjerne, som ved
sit hjerte, ved intuition og sin vældige skapende fantasi. For
at forstaa ham maa man huske paa, at han hele sin
barndom levet i trange kaar — «som et græsstraa uten sol mellem
to parisbrostener»—har han sagt. Det gav ham sympati for
folket, men fremkaldte hans bitterhet mot de høieste klasser.
Omgivelsernes fattigdom bragte ham til at tinde rigdom i sig
selv, til at skape sig en indre verden. Han læste Virgil og
«De imitatione Christi», og disse verker egget hans fantasi og
øket hans sensibilitet. Han kom til historien gjennem
filosofien. Hans aandelige veileder var italieneren Vico,
grundlæggeren av historiens filosofi, hvis hovedidé var, at
menneskeheten skaper sig selv gjennem tre stadier, som altid
kommer igjen i en cirkelbevægelse. Han blev ogsaa
paavirket av Herder gjennem sin berømte ven Edgar Quinet.
Som en ledetraad til hans historiske produktion kan man
betragte hans bok «LTntroduction å l’histoire universelle»,
der utkom i 1831 under indtrykket av Julirevolutionen. Han
har vistnok paa liere punkter senere forandret mening, men
den gir i det væsentlige hans historiske syn, og den har
interesse som en uklar, men mægtig filosofisk-poetisk utsigt
over verdenshistorien.
Michelet opfatter historien som et drama, som en endeløs
kamp mellem hvad han kalder fatalitet og frihet, mellem
materie og aand, mellem naturen og mennesket.
Men han ser denne kamp optimistisk som en ustanselig
fremadskriden; ti av de to motstandere forandrer den ene
sig ikke, mens den anden forandres og blir sterkere. I Indien
hersker fataliteten, mennesket er avhængig av naturen. Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
