Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
Sigrid Undset.
der er aarsak til at kvindebevægelsen maatte opstaa, som
bare hadde hat anledning til at utvikle sin tænkeevne saapas,
at de med ringeste utsigt til fremgang kunde gaat i spidsen
for nogensomhelst bevægelse? Og at disse foregangskvinder
for det meste misforstod aarsaken til kvindebevægelsen, er
naturlig og rimelig. For dem, der i regelen maatte begynde
med at gjøre oprør i hjemmet, kjæmpe mot haan og trusler
fra sine nærmeste, møtte raaskap, latterliggjøreise og
uforstand først og mest følelig inden den samfundsklasse, de gik
ut fra, før de møtte den fra mænd av alle samfundsklasser,
var det ikke underlig at bevægelsens aarsak og maal kom til
at se slik ut:
Det var kvinden, som reiste sig mot mandens
aartusen-lange tyranni. Som manden hadde underkuet hende, den
svakere del, og holdt hende til slavinde for sine lyster, saan
hadde han underkuet alle, der var svakere end han selv,
gjort dem til slaver for at utnytte dem. Og naar kvinden
reiste sig mot sin tyran, saa var det ikke bare for sig selv
hun kjæmpet. Morens naturlige instinkt var jo at beskytte
og elske sine smaa, svake og hjælpeløse barn — saa gik man
ut fra, at kvindens instinkt i det hele var at beskytte og
elske alt smaat og svakt og hjælpeløst. Dette instinkt skulde
der skalfes plads til i samfundet.
Det anonyme engelske spinster og den berømte
amerikanske forfatterinde later i like høi grad til at dele denne
populære opfatning av kvindesaken.
I likhet med mange andre forfattere og forfatterinder
fabler Perkins Gilman om en guldalder, som skal ha
eksisteret forut for den tid, da manden opkastet sig til kvindens
herre — matriarkatets tidsalder. Saavidt jeg har forstaat de
forskjellige skribenter, som har behandlet denne sagnagtige
æra, saa kom mandkjønnet dengang — formodentlig en gang
om aaret eller saa — undertiden sammen, pyntet sig og
holdt danseopvisninger for at tækkes hunnerne, samt slos
indbyrdes, hvorefter hunnerne utvalgte de sterkeste «til fædre
for sine børn». — To ting som Perkins Gilman synes at være
særlig forarget over er, at kvinderne har mistet sin
«kvindelige forret, den oprindelige pligt at vælge» — jeg synes da
forresten vi har litt igjen av den allikevel; jeg har ikke været
i Amerika, saa jeg vet altsaa ikke, hvordan det er der, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
