Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen kvindesaks-betragtninger.
543
jeg trodde ikke forholdene var værre i saa henseende — og
saa «som et led i vor mandlige kultur kan nævnes den
bak-vendte ting", at kvinden har paatat sig det besvær at smykke
sin person. Det er at vende op og ned paa kjønnenes
karaktertræk — — som paafuglehannen og paradisfuglehannen
pynter hun sig tvert imot naturens lov —». Mrs. Perkins
Gil-man belægger forresten ret som det er, naar hun taler om
forholdet mellem mand og kvinde, sine meninger med
eksempler hentet fra dyreriket, der ialfald ikke overbeviser mig om
at forfatterinden har nogen klar forstaaelse av, for et
kompliceret maskineri «verden som manden har indrettet den», er.
Jeg har aldrig været istand til at faa greie paa, hvorvidt
det saakaldte matriarkat har kunnet paavises faktisk at ha
eksisteret mellem menneskene. Men i henhold til
populærvidenskabelige skrifter skal jo vore urforfædre engang ha holdt
til i trætoppene. Jeg skulde næsten anta, at hunnernes
herredømme — matriarkatet — maa henføres til den tid. Mig
ialfald synes det mest rimelig, at omtrent med det samme
disse vore urforfædre slog sig ned paa jorden og søkte sit
ophold der — og det gaar vel neppe an at tale om dem som
mennesker før — faldt den ordning av forholdet mellem
kjønnene, som Perkins Gilman og mange andre har tat
forargelse av, naturlig. Det er vel ikke rimelig andet end at
den fysisk overlegne han allerede paa et noksaa tidligt
tidspunkt gjorde hunnen eller hunnerne til sin eiendom. Likesaa
at familiens og stammens forsvar mot dyr og mennesker faldt
paa hans part, og at omsorgen for menneskeungerne under
deres forholdsvis lange avhængighetstilstand og arbeidet hjemme
ved bopladsen faldt paa hendes. Og ifølge de forhold,
hvorunder Perkins Gil mans genus homo’s utvikling av det hun
kalder det almenmenneskelige, fandt sted, forekommer det
saa naturgit, at kjønnenes indbyrdes stilling blev som den
blev, saa jeg i det hele tat ikke kan akceptere begrepet
«verden som manden har indrettet den». Jeg er ræd vi kvinder
blir nødt til at erkjende, at vi ogsaa har været med paa at
indrette den, som den er — ialfald har det da været umulig
for os at komme til at indrette den anderledes.
Og saalænge samfundets ordning og husholdning var
slik, at saagodt som alle kvinder fandt plads og sysselsættelse
i et avhængighetsforhold til en mand, og det normalt var i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
