- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
553

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogen kvindesaks-betragtninger.

553

sikker paa. Personlig vilde ialfald jeg foretrække
hvadsomhelst fremfor egteskap og moderskap — som erhverv. Men
jeg er ræd — trods Perkins Gilman og andre optimistisk
tænkende kvinder — at der altid vil være en hel del kvinder,
der absolut ikke vil bestille noget andet, hvis de har utsigt
til at kunne skaffe sig det de trænger til livets ophold ved
at handle med sit kjøn. Arbeidssky individer, baade mænd
og kvinder, har der ialfald hittil altid forekommet inden
alle samfundslag — og arbeidssky kvinder har ialfald hittil
altid fundet anledning til paa en eller anden maate at skaffe
sig livsophold ved at staa til disposition qua kvinde — for
en eller flere mænd.

løvrig tviler jeg ikke paa, at mange kvinder vil ha nok
i sit arbeide — eller paa at mange kvinder, som har hat
anledning til at vælge det arbeide, som deres evner og
interesser henviste dem til, vil si, at arbeidet har været mere
for dem end alt andet — selv om de har været hustruer og
mødre. Eller at det har været saan, selv om de negter det.
Like saa visst som mange kvinder, dengang alt kvindearbeide
faldt indenfor et hjems vægger, fandt sit livs dypeste glæde i
sin vævstue og sit linnetskap, sit stabbur og sine syltekrukker
— og ikke i sin mand, selv om han var en de likte rigtig
godt. For mange av disse beundringsværdig energiske,
flittige og dygtige husmødre var det væsentligste ved ham
allikevel bare det, at han hadde skaffet dem herredømme over
et hus og adgangen til at faa udfolde sine specielle evner —
og de overlot gladelig sine barn til ammer og tjenestefolk og
de ugifte kvindelige slegtninger, som var sysselsat i huset —
men de damaskes dukene og spiskamrets nøkler fik
vedkommende kvindes personlige og utrættelige ømhet og
omsorg.

Der er — heldigvis for dem selv kanske — nok baade
av mænd og kvinder, der er fornøiet med at gjøre det mest
mulige ut av sit eget jeg og dets evner — som aldrig har
følt den lidelse ved at være et saant isoleret jeg og den trang
til at bryte ut av sig selv og blande sig med et- andet, der
gjør samlivet mellem mennesker rikt og farlig. Efter deres
fordringer til samliv kan hjemmet likegodt for kvinder som
for mænd bli et hyggelig og fredelig sted, hvor man hviler
ut efter dagens arbeide og koser sig som en kat i en ovns-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:41:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free