Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Sigrid Undset.
krok, barna en kilde til glæde og stolthet om ikke netop til
dypere sindsbevægelse og deres opfostring og oplærelse
overlatt til leiede kræfter, der ofte er meget bedre skikket til
slikt end moren. (Jeg vet at alle mødre vil protestere mot
at slikt skulde være tænkelig — selv de, som vitterlig
overlater sine barn til fremmede for at dyrke selskabelig
adspredelse eller dilettantisk samfundsarbeide, som ikke er til
gavn for noget andet menneske end vedkommende kvinde.
Bare endel voksne barn vil jo gi mig ret.) Men for saanne
mennesker vil deres arbeide, eller hvad det indbringer dem
av anerkjendelse eller økonomiske resultater o. s. v., bli
aar-saken til deres livs sterkeste sindsbevægelse, høieste glæde
eller bitreste skuffelser.
— Det er vel egentlig kun for de kvinder, der ikke kan
finde lykke uten gjennem den intense gaaen op i et andet
menneske, den ophævelse er jeg’ets ensomhet, som ialfald vi
kvinder ikke kan tænke os uten i manden og barnet, at den
nye tingenes ordning betyr en bedring. Kanske like mange
— eller like faa — kvinder fandt den lykken før. Men
saalænge egteskap og moderskap var den eneste agtværdige
næringsvei for kvinder, saa laa det jo i sakens natur at man
maatte se at bli forsørget før man blev for gammel. Kunde
en kvinde ikke faa den hun vilde ha, eller var der ingen
bestemt hun vilde ha, fik hun ta en hun kunde faa. Og
saa hadde en hæderlig kvinde ikke ret til at haabe længer
paa kjærlighetslykke. — Men den ensomste, haardest
slitende arbeiderske, — bak skrivemaskinen, paa katetret, i
butikken eller fabrikken eller ved symaskinen — hun har da
ret til at haabe og vente og drømme om en lykke som
elskerinde og hustru og om et moderskap, uendelig meget
ri-kere og skjønnere end de kvinder aner, der nøier sig med
glæden ved at ha barn, undfanget i en tilfældig mands
likegyldige eller motbydelige favntak.
Jeg vet at en masse kvinder av min egen generation
betragter alt som kvindesak heter med likegyldighet eller
skepsis. Derfor vilde jeg ønske, at Perkins Gilmans bok
— trods alt — maa bli meget læst i Norge. Dens svakheter
er iøinefaldende — forfatterindens indskrænkede og
overfladiske syn paa hele den samfundsutvikling, som hun saa let-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
