Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen kvindesaks-betragtninger.
OOO
vint tar sig til at kritisere, den naivitet, hvormed hun peker
paa det, hun tror er alle samfundsskaders aarsak, og paa det
hun mener at være botemidlerne.
Men den tillidsfulde iver, hvormed hun gjør dette —
den længsel efter at ta fat, hjælpe og bøte overalt hvor det
trænges — og den faste tro paa, at denne vidtfavnende
hjælp-somhet er — alkvindelig! det er bokens styrke. Bokens
uendelige velmenthet, den borgeraand, som bærer den, er
saa vakker og rørende. Ak — var der ikke en tid herhjemme
ogsaa, da gode kvinder, som for første gang tittet ut av
hjemmets dør og begyndte at spekulere over konstruktionen
av det samfundsmaskineri, de før ikke hadde behøvet at
bekymre sig" om, blev forfærdet: var der virkelig saa meget
forkjert til i verden? Hvor forkjert det var, det ante de ikke,
og ikke hvor indviklet menneskenes verden var. De kom
fra hjemmets lille verden — og som ærlige, arbeidsomme
husmødre brettet de op ærmerne og kyschet efter de
skidden-færdige og uordentlige mandfolkene: her kom kvinderne,
husmødrene, mødrene, og her skulde bli hovedrengjøring —
en, to, tre, saa skulde samfundet bli hele menneskeslegtens
nyskurte, hyggelige, lune hjem, hvor det skulde bli godt for
alle at være —.
Som kvinde burde de husket, at alt husarbeide er uten
ende. At samfundsarbeide er det samme, skulde ikke
forbauset dem. De mest ideelle samfundstilstande vil like saa
visst snart bli uideelle og trænge revision som det mest
hovedrengjorte hjem vil trænge videre rengjøring. En anden
likhet mellem samfund og hjem er, at dets gode indretning
og ordning betinger individernes velvære og trivsel, skjønt
det ikke gjør stort fra eller til lykken. Mens derimot dets
daarlige indredning og uorden kan skape individernes ulykke.
Ogsaa kvindernes stilling i samfundet kan i meget ringe
grad gjøre den enkelte kvinde individuelt lykkelig. Derimot
kan den godt gjøre en masse kvinder individuelt ulykkelige.
Det er ikke sikkert at en arbeider eller arbeiderske blir
lykkelig med god og rikelig løn — derimot sikkert at de lider,
hvis de er sultelønnet.
I Norge har kvinderne adgang til at vareta sine
interesser i samfundet i høiere grad end i noget andet europæisk
land. Hvad Perkins Gilman uten videre gaar ut fra er kvin-
37 — Samtiden. 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
