Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Budgettet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Budgettet.
567
selvfølgelig ikke, indvendtes der, bli stabilitet, planmæssighet,
orden og system i finansforvaltningen, naar normeringen av
statens indtægter og utgifter paa denne maate skulde gjøres til
gjenstand for periodiske omkalfatringer. Budgettet burde likesom
de almindelige love og andre anordninger vedtages for ubestemt
tid og gjælde som et «normalbudget» indtil videre, og de
forandringer som maatte vise sig paakrævet, kunde efterhvert
ske gjennem tillægsbudgetter til det faste staaende budget.
I ethvert kfald maatte budgettets periodicitet indskrænkes til
den mere variable eller ekstraordinære del av statsindtægterne
og statsutgifterne, mens man ialfald for den mere konstante
eller ordinære del av samme burde ha et fast, konstant
«normalbudget». — Men selv om man endog helt gik med paa en
fuldstændig budgetperiodicitet for alle indtægter og utgifter, saa
var der dog, indvendtes det igjen, i ethvert fald ingen mening
i at la budgetperioden være saa kort som kun 1 aar. I)et
vilde være det samme som at maatte opgi ethvert haab om
stabilitet og konsekvens i finansledelsen, der nu vilde bli
en hall for øielikkets skiftende stemminger og" indtryk. Hertil
kom da ogsaa det store spild av tid og kræfter baade for
administrationen og nationalforsamlingen, som en saadan,
ialfald for store dele av budgettet, helt unødig og overflødig
aarlig generalrepetition av budgetbehandlingen vilde
medføre. Budgetperioden burde i ethvert fald omfatte flere
aar, og skulde forandringer vise sig paakrævet i
mellemtiden, saa kunde jo disse meget vel ske gjennem tillægsbudgetter.
Kort sagt, der var saa at si ikke ende paa alle de
indsigelser av rent finansteknisk natur som principalt,
subsidiært og atter subsidiært gjordes gjældende mot
gjennemførelsen av de «store budgetprincipper».
Naar det ny system møtte saa megen motstand og voldte
saa megen kamp, var det imidlertid som bekjendt ikke de rent
finanstekniske hensyn, som endog i nogen væsentligere grad
var de avgjørende. Paa den anden side var det vel neppe
heller saadanne hensyn, der overveiende motiverte den
seige utholdenhet og den utrættelige paagaaenhet, som tilslut
førte de nye finansielle sandheter frem til seier. Ogsaa rent
politiske hensyn gjorde sig her tildels endog meget sterkt
gjældende. Budgettet og de «store budgetprincipper» har
nemlig i adskillig utstrækning været det brækjern hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
