Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Dikken von der Lyhe Zernichow.
af hende. Ligesaa rigt tilegnede hun sig fremmede Sprog.
Latin lærte hun ved at høre til i Brødrenes Timer. Fransk
og engelsk laa jo saa at sige i Luften; men mest af alt
interesserede hende Teologi.
Var de forskjelligartede Troesretninger end forlængst
frigivne og kunde udfolde sig som de vilde paa den
nederlandske Grund, gik Efterdønningerne fra de langvarige
Reli-gionskampe igen i Blodet, som en altopslugende Lyst til
teologiske Disputer og dogmatisk Haarkløveri.
Der fandtes ikke en Avis eller et Tidsskrift, der ikke
beskæftigede sig med religiøse Materier, ikke en Flække, der jo
kunde opvise sine polemiserende Partier. Sekter bredte sig
som Svamp i den fugtige Jordbund, og Politik blandedes med
ind. Her som altid stod de to gamle Kombatanter mod
hinanden, det overleverede Ortodokse, der her kaldtes
Oranjepartiet mod det frisindede Remonstrantparti, delt i
mange Afskygninger: Socinianere, Hatermister o. fl. med
spinozistiske, rationalistiske Ideer og en mod det nationale
drejende Tendens, som derfor gik under Fællesnavnet:
Patrioterne.
I et Samfund, hvor det religiøse Element spillede en saa
mægtig Rolle, var det intet Under, at selv Børn smittedes af
Iveren og tog Parti med eller imod. Og den lille Betje, der
med Liv og Sjæl gik op i alt, hvad der passerede rundt hende
var allerede i Trettenaars-Alderen en «hel lille teologisk
Professor». De alvorlige Studier lagde dog ingen Dæmper paa
hendes glade Sind, saalænge Moderen levede. I hende havde
hun sin trofaste Støtte og Medhold under de mange
Skærmydsler, der udfægtedes mellem de saa vidt forskellige
Sødskende, hvor det bigotte Snæversyn havde sin Repræsentant i
den ældste Broder, i et og alt en Modsætning til den
friheds-elskende, aabne og klarttænkende yngste. Og i hende fandt
hun den mest overbærende Dommer og forstaaelsesfulde
Kritiker overfor de alenlange Vers, der strømmede fra hendes Pen.
At der maatte blive en Skribentinde af hende, var hendes
Omgivelser hurtigt paa det rene med. Fra det Øjeblik hun
kunde holde en Pen i Haanden, var hun begyndt at skrive
Vers. Selv om Musik og Tegning til Tider kunde sprede
hendes Interesser noget, var det dog altid Skriveriet, hun
tyede tilbage til i Sorg og Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
