Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Dikken von der Lyhe Zernichow.
og sin medfødte Evne til at vinde Venner blandt høje
og låve.
Det blev et lykkeligt Ægteskab.
«Tilsyneladende er min Skæbne kun falden tarvelig ud —
siger hun selv — naar man hører, at jeg blev gift med en
gammel Præstemand paa Landet. I Verdens Øjne er det
ganske vist heller ikke meget, men man bør vente med at
dømme, til mit Liv er forbi, og først da se, om jeg alligevel
ikke valgte det rette, da jeg tyve Aar gammel sagde min
Familie og nære Omgivelser Farvel og drog til Holland, for at
bygge Rede for min prægtige, gamle Mand.
Jeg har større Krav paa den ærefulde
Filosof-Benævnelse, end de fleste tror; saa sandt som det er ved Filosofiens
Hjælp, at man overvinder sine Drifter og Lidenskaber, og jeg
har overvundet mine.
Ogsaa jeg var en Gang i den vingede lille Skarnsmesters
Klør — men hvad siger ikke den gode, gamle Fader Cats:
«Ungdommen, den brusende Ungdom maa tøjles sent eller
tidligt». Og jeg blev tøjlet, saa forsvarlig tøjlet og bastet, at
jeg fandt det klogest straks at standse ved Erfaring No. 1.»
Filosofien forhindrede dog ligesaa lidt som Teologien
havde formaaet det, den unge Frue i at nyde Livets Glæder
og Goder. Og den lyksalige Præstemand lod hende fuld
Frihed til at gøre og lade, som hun vilde.
«Lige fra Foraaret har jeg været med i beaumondens
hvirvlende Malstrøm — skriver hun — saa vildt, at det er
et sandt Guds Under, at der endnu findes en Gnist af sund
Sans i mig tilbage.
Der er intet, der er tommere og mere idiotiserende end
det Liv de Mennesker fører. Man finder aldrig noget
gedigent, kun ødelagte Legemer og «nerveløse» Sjæle, barnagtige
Tilbøjeligheder og overfladisk Viden, der ikke sætter én
Tanke i Bevægelse.
Og dog kan det ogsaa være til Gavn, at lære den Side
af Menneskeheden at kende. Og den eneste Maade, hvorpaa
det lader sig gøre, er gennem personlig Erfaring. Vilde jeg
gøre som min Mand og kun se paa den fra min Stue paa
Præstegaarden, vilde jeg stadig blive sørgeligt skuffet.
Men nu er Vinteren kommen, og Dagene flyver i
ensformig Ro. Jeg sidder i min Stue, omgivet af Bøger og Kort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
