Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragna Nielsen.
aldrig været under religiøs paavirkning, undtagen av ratio
nalisten Bastholm, som hun studerte. Ham beundret hun:
hans samtidige, biskop Bech, derimot satte hun ikke synderlig
høit, uagtet han var likesaa god rationalist som hun. Men
en mand, om hvem det træffeude kunde siges som Christian
Fredrik sa om Bech, at han «skiftet mening som han skiftet
skjorte», kunde ikke tiltale en karakter som fru Dunker.
Anderledes var det med Bastholm. Som vel alle tidens høiest
dannede mennesker satte hun ham meget høit. Hans stoi
cisme beundret hun, hans uforanderlige tolerance mot orto
dokse som mot vantro var netop efter hendes sind. Hun
var enig med ham i, at den «sunde forstand» er den eneste
rettesnor, det er forstanden, og alene forstanden, som kan
«veilede frem paa sandhetens og dydens bane». «Bastholms
Philosophie for Ulærde syntes mig især at være den bedste og
lærerigste bog jeg kjendte,» siger fru Dunker i sine «Erindrin
ger». Sjælens higen efter Gud, som gjør at et menneske
aldrig slaar sig til ro i dette jordiske liv, kjendte hun ikke
saavidt jeg kan forståa. Derfor var Bastholms mangel paa
trosinderlighet, paa sand religiøsitet intet for hende. Hendes
sjæl hadde aldrig faat lov til eller kunnet utfolde sine vin
ger; den laa bundet og bastet, taus og sukkende, kuet under
sin eiers strenge og faste vilje. Bationalismen kan bringe et
menneske langt i moral, i et retskaffent liv, i en retskaffen
tænkemaate. Rationalismen kan gi i arv til sine efterkom
mere et fordomsfrit sind, en retskaffen foragt for det lave, en
haardfør vilje til at bite lænderne sammen og lide uten at
kny. Rationalismen er en udmerket religion for denne ver
dens barn. Men rationalismen har intet svar at
gi den sukkende, saare, higende men neskesjæl.
Fru Dunkers «Erindringer» er vel det betydeligste av
norsk kvindelig forfatterskap, som er utgaat fra rationalis
mens tid. Enhver, som forstaar at læse, vil erkjende, hvilket
karakteristisk uttryk for den rationalistiske tidsalders fordele
og mangler forfatterinden übevisst, uten at lægge an paa det,
har git i sit verk.
Den gamle rationalist, som hadde git sig ind under for
nuftens tugt og omhyggelig for sin egen sindslikevegts skyld
knäppet av alle vildskud, som søkte frem mot det formløse, det
maalløse, det uendelige, saa med mishag paa tidens unge, som
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
