Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utvikling.
gav sig hen til det nye i romantikens tid. De glemte, disse
gamle, at sjælens higen er en glød, som aldrig slukkes i sleg
ten. Den tørre forstandighet kan sprede aske over gløden,
men flammen bryter engang frem med uimotstaaelig magi.
Og de unge som kastet sig ind i hele den mystiske, fanta
stiske og formløse verden, som aapnet sig for dem og som
drog deres sjæl, ringeagtet de gamle. Og de glemte kanske i
utaknemlighet, at i et menneskelig samfund er orden, like
vegt og sund fornuft gode og uundværlige ting.
En ny tid var kommet, en naturlig reaktion mot ratio
nalismen, den tid vi kalder romantikens tid. Kvinderne
kunde ikke længer, likesom fru Dunker, trøste sig med spinde
rokken og filosofernes selskap. De var utilfredse, higende,
søkende, men visste ikke hvor de skulde vende sig hen med
sine længsler og sin søken. Arbeide, som passet for evner
og anlæg, fandtes ikke. Desuten vokste de jo omtrent alle
op uten undervisning, uten aandelig utvikling. Hvad de var
henvist til, var kjærligheten, kjærligheten som livsindhold,
kjærligheten som brödstudium. Og nåar nu kjærligheten
ikke kom, eller kjærligheten skutfet dem, hvad hadde de saa
igjen? Mange flygtet ind i de usande, taarepersende tyske
romaner og fandt der en falsk trøst ved at glemme den
haarde, tørre virkelighet. De mere begavede led, var ulyk
kelige, misfornøiede. De hadde ikke engang den trøst at vite,
hvad vi vet, at deres lidelse, deres misfornøielse var en nød
vendig förberedelse i den kvindernes kamp, som snart skulde
begynde. Misfornøielsen var nødvendig, den forberedte jord
bunden. Uten at vite det var de pionerer i kampen. Camilla
Colletts arbeide hadde bare været en røst i ørkenen, hvis
hendes tale ikke hadde fundet gjenklang i ulykkelige kvinde
sind rundt om i Norge.
Hvor stor kvindernes fornedrelse var og følgelig hvor
brutal den almindelige mandfolkeforagt for hele kvindekjøn
net, det tror jeg de fleste av denne tids unge ikke har noget
rigtig begrep om. Blandt de tusender av citater jeg kunde
finde, skal jeg bare nævne hvad der i øieblikket har faldt mig
ind, for at gi Dem eksempler paa hvad mænd i det 19de
aarhundrede kunde tillate sig av kynisme. «Agtelse for kvin
den kan man kalde toppunktet av den kristelig-germanske
dumhet,» siger Schopenhauer. Og etsteds, jeg husker ikke
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
