Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragna Nielsen: Utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragna Nielsen.
dette med Constance Ring, kan jeg bevise av breve fra
hende som jeg eier. At det ikke er lykkes hende, kan en
hver overbevise sig om, som vil læse boken. Brevene er
skrevet i Kjøbenhavn til fru Vilhelmine Ullmann, f. Dunker,
i Kristiania. Jeg tar bare det av dem som jeg vet jeg vilde
faat lov av Amalie Skram til at læse op. Det intimeste, som
jeg maa tænke mig bare er for fru Ullmanns øine, har jeg
utelatt.
Den 14de mars 1885 skriver hun: «Nu er det værre med
travelheden end nogensinde, for nu er Gyldendal begyndt at
trykke paa min store bog Constance Ring. Til mai skal den
være færdig, og saa skal jeg sende Dem den. De ved Con
stance Ring som De læste nogle brudstykker av; kan De
huske Deres smittende, friske latter over det udryk: «nei, det
tror jeg ikke, sa Constance, og gned sig heftigt paa sin næse».
Som De fik mig seiv til at le af det! Det er nu strøget
ligesom alle de andre smaating, De vilde ha væk. Forresten
er det siet ikke meie den samme fortælling; den er om
arbeidet og især udvidet. Hele Constances egteskab med
Ring er «gjort» nu, stykke for stykke, saa kommer enkestan
den og saa hendes nye egteskab. Det er ikke nogen lystelig
historie, men den er sandfærdig. Og dem som jamrer over,
at man ikke laver smukke historier, som kan løfte og op
bygge sindene, dem vil jeg svare: Tror I, I kan lære noget
af at høre hvad der er lutter løgn? Som sagt, det kunde
ikke være travlere for mig end netop nu, for jeg har lovet
Hegel at besørge et korrekturark om dagen, og samtidig hol
der jeg paa at skrive slutten om. Rigtignok er det Skram,
som læser korrektur for mig, men jeg maa sidde ved siden
af og idelig konferere, for han er jo ikke aldeles stiv i det
norske maalet» ....
Boken kom allikevel ikke ut hos Hegel, men paa Huse
bys forlag. Hun sendte et eksemplar til fru Ullmann og
skrev :
«Hermed min bog. Bliv ikke altfor forfærdet over den,
og tab ikke noget av Deres godhed for mig. Bogen er sand
færdig, saa vederstyggelig den endog er. Den kom ikke
hos Hegel, fordi han vilde ha mig til at stryge hvad jeg ikke
paa nogen maade vilde. Hellere brænde hele greien end
stryge en eneste sætning. Jeg ved, at om jeg skulde komme
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
