Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aino træk fra finsk folkedigtning.
er Kullervo og Aino. Begge skikkelser har det tilfælles at
deres skjæbne er tragisk, men begge har de sit bestemte præg.
Dette menneskelige mere klart utprægede ved dem har
da været søkt nærmere bestemt paa flere maater, idet man
da her er gaat ut fra det billede det trykte epos Kalevala gir
av dem, uten at ta hensyn til deres tidligere liv i folkets sange.
I aaret 1853 utgav professor Cygnæus en avhandling «Om
det tragiske element i Kalevala», hvor han om Kul
lervo-typen hævder at den ikke maa opfattes som en isoleret
tragisk menneskeskjæbne, men som et uttryk for selve men
neskelivets tragik med dets evige splid mellem store evner og
anlæg og trange livsvilkaar. Mot dette er senere indvendt av
Perander (om den tragiske grundtanke i Kullervo) at han
ikke bør opfattes som et billede av hele livets tragedie, men
som mandens tragedie ; motstykket hertil, kvindens tragedie,
tinder han saa i Ainos skikkelse. Julius Krohn har saa i sin
«Finska litteraturens historia» grepet denne tanke og opfatter
her de to typer som repræsentanter for mandens og kvindens
tragiske skjæbne. Han skriver her: «Hvor fint har ikke vort
folks poetiske sans opfattet begge kjøns eiendommelige og for
skjellige naturer» oglittnedenfor: «Ainos skjæbne hviler i hen
des eget hjerte, i hendes egne følelser ; brutt av sit hjertes sorg syn
ker hun sandt kvindelig i sin skjæbnes vold. Den æstetiske gjen
nemgaaelse Julius Krohn i sit verk gir av Aino-typen og dens
historie, hænger nøie sammen med hans tids opfatning av
Kalevala, idet de bygger paa det foreliggende trykte verk og
opfatter dette som en enhet, skapt av folket seiv, saa Ainos
skikkelse og historie faar sin belysning ut av begivenheternes
sammenhæng, og det alt opfattes som uttryk for den finske
folkedigtnings følelser.
Ainos historie optar i Kalevala tre sange eller runer som
digtets dele kaldes, nemlig 3—ste sang, og den lar sig for en
oversigts skyld dele i tre avsnit, nemlig for det første Sanger
kampen (rune 3), der indeholder forutsætningen for Ainos
skjæbne; for det andet den egentlige Aino-rune (rune 4), hvor
der berettes om hendes død, og endelig for det tredje i ste
rune, fiskingen efter Vellamos jomfru, der skildrer hvordan
hendes frier Väinämöinen efter hendes død søker at vinde
hende tilbake.
Verdens tilblivelse og den gamle vismand Väinämöinens
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
