Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ei for andre, unge pike,
kiste stablet over kiste.
Luk saa op den aller bedste,
vend dens lok det rikt beslaatte;
du seks gyldne beiter tinder,
syv vidunderlige dragter.
mange, mange gange bedre,
Aino træk fra finsk folkedigtning.
del og vil alt gaa hjem, da hun overraskes av den gamle
Väinämöinen, som hun jo er bortlovet til. Han sier da til
hende
kun for mig og ei for andre
maa du bære perlesmykker
eller søljer, kors paa brystet,
flette silkebaand i haaret,
sætte det i brudefletning.
Aino avviser den gamle frier, forarget og bedrøvet som hun
er, river hun av sine smykker, kaster dem fra sig og gaar
graatende hjem. Hendes søskende spør hvad der er hændt
hende, men hun sier bare at hun har mistet sine smykker.
Først sin mor fortæller hun om Väinämöinens frieri. Moren
blir ikke bedrøvet, snarere glad, ti Väinämöinen er en stor
mand og av anset slegt. Hun trøster derfor Aino med at
hun kan bare gaa op til stabburet, for der vil hun sikkerlig
finde erstatning for hvad hun har mistet. Hun trøster sin
datter :
gaa du like ind av døren,
der staar kasse over kasse,
Dem har Kuutar engang vævet,
Päivätär dem sydde sammen.
Moren har nemlig engang seiv faat alt dette av Kuutar (maane
gudinden og av Päivätär (solgudinden). Da hun engang var
ute for at plukke bær, fik hun dem, men siden den tid har
de ligget paa stabburet, nu kan jo Aino faa dem, pynte sig
med dem, glæde sig over dem og glemme sin sorg.
Men Ainos sorg er altfor dyp til at dette kan være hende
en trøst, dag efter dag gaar hun bedrøvet omkring, klager og
graater. Alt er saa trist og mørkt
Sindet skarpt og svart som tjære,
hjertet mørkt som slukne gløder.
Bedre vilde det ha været,
Gaa til stabburet paa bakken,
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
