Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatning.
Aino træk fra finsk folkedigtning.
har faat en del av det de har laget, men saa er hun sovnet
ind ute i skogen, og imens kommer en tyv og stjæler alt hun
har paa sig. Dermed glir beretningen ind ide stereotype
former, som er kjendt fra de øvrige viser. Av de nye træk
er jo maaten hvorpaa hun faar al sin stas, benyttet i Kale
vala av Lönrot. Finsk folkedigtnings historie synes, som oven
for nævnt, at gjøre det sandsynlig at de sydlige former er
de oprindelige. Dette stadfæster sig ogsaa for disse motivers
vedkommende, hvad der vil fremgaa av en sammenligning
mellem de nordlige og sydlige varianter. Det synes her at
vise sig at de estniske viser er de mest oprindelige, og at
motiverne derfrå er vandret over til Finland, mens det min
dre rimelig lar sig anta at de er en arv fra en fælles finsk
estnisk fortid. Av alle de finske varianter er kun et mindre
antal fuldstændige. Hjemkomsten og trosten er ofte utelatt,
saa handlingen indskrænker sig til at en ung pike, mens hun
bader, blir frastjaalet sine klær. Et træk ide estniske viser
synes at være urimelig og mindre oprindelig, det nemlig at
piken saa let faar sine mange smykker erstattet har de da
slikt förråad av dem; her synes finske viser at ha noget mere
sandsynlig; idet det der er klær som stjæles og erstattes. Dog
netop at det er klærne som stjæles, har bragt en del uregel
mæssigheter ind i de finske viser, som synes at godtgjøre at
de er sekundære. For det første er den forandring nødvendig,
at hun maa ha klærne av sig, nåar de skal stjæles, hun maa
derfor skulle bade ikke bare vaske et eller andet. Derved
er der blit et misforhold mellem det stjaalne og tyven; for
det er vel tvilsomt om folkefantasien vilde skape en saa
uforholdsmæssig forestilling som at en hund eller gjedde
skulde stjæle en hel del klær. For at rette paa dette er det
saa enkelte steder som tyv indført en mand, hvad der synes
at vise over til en anden type av viser, som mere ligner
Katrivisen. Endnu en ujevnhet har det medført, at det er
klærne som stjæles, idet man jo for det første uvilkaarlig
undrer sig paa hvordan hun kom sig hjem uten dem, det
fremhævesjo desuten at hun maatte lete længe før hun fandt
et sted at bade. Men mere paafaldende er det unegtelig at
forældrene, nåar de ser hende komme i en slik forfatning,
overvælder hende med spørsmaal om hvad der feiler hende.
Skulde de ikke kunne skjønne det nåar de ser hendes for-
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
