Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syndikalismen.
Man maa dog ikke tro, at syndikalisterne vil ha brukt
fagforeningerne paa samme maate som hittil. Hittil har jo
fagforeningernes vigtigste virksomhet bestaat deri, at de har
formidlet lønsforhandlingerne mellem arbeiderne og arbeids
giverne, avfattet lønstariffer og andre arbeidsvilkaar samt
opsamlet pengemidler til støtte under sygdom, arbeidsledighet,
streik eller lockout. At de herigjennem har virket mægtig
til at hæve arbeidernes stilling er almindelig erkjendt.
Dette er imidlertid ikke, sier syndikalisterne, noget at
stræve for, og de ivrer sterkt mot, at fagforeningerne efter
engelsk mønster paalægger sine medlemmer høie pengebidrag.
Jo sterkere kasse en fagforening har faat opsamlet, desto
ængsteligere vil den være for at sætte den paa spil ved at
erklære streik. Tarifoverenskomster, mæglingsraad o. 1. er
de likeledes imot, og for at faa alle disse foranstaltninger
avskaffet søker de mest mulig at berøve de enkelte fagfor
eninger eller forbund deres selvstyre og at samle al avgjø
relsesmyndighet hos en fællesorganisation, som omfatter
alle fag.
Det sier sig seiv, at de sociale reformer til bedste for
arbeiderne end mere vækker syndikalisternes uvilje; ti alt
dette «humanitetsklineri» har kun den virkning at forsone
arbeiderne med det nuværende samfund og slappe deres iver
for den sociale revolution.
Til gjengjæld vil syndikalisterne ha klassekampen til
spidset til det yderste gjennem anvendelsen av hvad de
kalder den direkte aktion. Der skal handles, ikke teo
retiseres, debatteres og besluttes. Handling er syndikalismens
princip og indhold, den venter ikke paa historien, men gjør
seiv historie, sier Leone.
Under begrepet direkte aktion indgaar en hel mængde
heterogene foranstaltninger. Først og fremst streiker, speci
elle streiker og generalstreik. Men dernæst en hel række
forskjellige voldshandlinger og hærverkartede bedrifter, som
indbefattes under det mystiske begrep sabotage (av sabot,
en hemsko eller bremse). Til sabotagen hører først og fremst
sagtning av arbeidstempoet eller slusket utførelse av arbeidet
(almindelig forsvaret med slagordet: daarlig betaling, daarlig
arbeide). Men dernæst slike bedrifter som under en kontlikt
at bortta vigtige maskindele, strø sand i smørelsen, «glemme
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
