Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorvald Aarum.
igjen» verktøi inde i maskinen, saa den springer istykker,
nåar den sættes igang, eller endog, som det offentlig er bli t
anbefalet hos os, etterlate dynamitpatroner i borehullerne
altsammen i den hensigt at umuliggjøre arbeidets fortsættelse
ved streikebrytere eller at tvinge arbeidsgiverne til at gi efter.
Benyttelsen av voldelige midler er av de syndikalistiske
skribenter ophøiet til et princip, og Sorel har skrevet en hel
bok, «Reflexions sur la violence», hvori voldshandlinger («la
violence prolélaire») søkes retfærdiggjort gjennem et helt
apparat av sofistisk filosofi.
Det er i denne voldskamp, det revolutionære ved syndi
kalismen bestaar. Syndikalisterne hævder, at i alle disse
trakasserier, i hele denne guerillakrig, hvis eneste hensigt er
at fremkalde en almindelig forvirring og usikkerhet i næ
ringslivet, faar «proletariatets revolutionære vilje» sit mest
fuldendte uttryk, og hvad det kommer an paa, er netop at
styrke og utvikle denne revolutionære vilje.
Det egentlige hovedmiddel til at gjennemføre den ende
lige sociale revolution et middel som foreløbig tjener som
et maal er dog generalstreiken. Generalstreiken er
paa engang det ypperligste middel til at nære og utvikle den
revolutionære aand og det middel, hvormed overførelsen av
produktionsmidlerne i arbeidernes hænder skal ske. Alle an
dre streiker kan betragtes som en förberedelse til denne store
avgjørende kamp.
Atter og atter dvæler derfor de syndikalistiske forfattere
ved generalstreiken som den sociale revolutions symbol og
fane (symbole de la cataslrophe du capitalisme et de la guerre
sociale), eller de identificerer den ret og slet med socialis
men: «Aussi declarons nons que le socialisme ouvrier est tout
entier dans la greve générale» (Labriola). Og: «Le moment
nest peut-étre pas éloigné, on Von ne trouvera pas de meilleur
mogen de definer le socialisme que par la greve gene
rate» (Sorel).
Egentlig er det da ogsaa som förberedelse til general
streiken sabotagen og hvad dertil hører skal tjene.
At antimilitarismen ogsaa indgaar som et vigtig led i den
syndikalistiske trosbekjendelse, er det overflødig at bemerke,
likesom at agitationen mot militærvæsenet utgjør en av
syndikalisternes vigtigste praktiske bestræbelser.
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
