Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Frihet, likhet, brorskap — og norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
andre indirekte kan skades. Den dypere aarsak til at saa
mange unge mænd gaar tilgrunde er visselig ulykkelig kjær
lighet; men vi kan ikke forby to unge at elske lykkelig,
fordi at andre derved kan bli ulykkelige. Og jeg vet ikke
om vi har rel til at ta fra folk den lille og uskyldige glæde
de kan ha ved et glas alkohol blot paa grund av en fjern
mulighet for at andre, f. eks. deres efterkommere, kan skades
derved. Sikkert er det imidlertid, at det er absolut überettiget,
at den private alkoholkapital har ret til uhindret og direkte
at skade andre. Alkoholkapitalen som en aktiv, handlende,
skadende magt i samfundet er absolut überettiget. Friheten
til at nyde hvad man seiv vil, konsumtionsfriheten, er muligvis
en menneskeret. At produktions- og omsætningsfriheten kan
og bør indskrænkes efter samfundshensyn, har aldrig været
betvilet. Jeg finder derfor ikke, at vore nuværende love
krænker frihetens idé. Og den vilde heller ikke krænkes,
om vi slog den private alkoholkapital ned og indførte stats
monopol paa alkohol; vi fik naturligvis begynde med brænde
vinet. I tanken herom ser jeg en programsak for venstre.
Den uansvarlige alkoholkapital har intet krav paa frihet.
Jeg kan i det hele tat ikke indse, at den uansvarlige
kapital overhodet har nogetsomhelst krav paa frihet. Frihet
er en menneskeret, ikke en pengeret. Kun ansvarlige per
soner har krav paa frihet; hvor kapitalen slutter sig sammen
og blir kapital som en særlig uansvarlig person, maa staten
kunne stille den hvad vilkaar som helst, og hvis ansvarlige
personer enkeltmænd, ansvarlige selskaper eller kom
muner avhænder noget til en uansvarlig person, har de
intet retskrav paa erstatning fra staten, dersom de vilkaar
denne stiller for den uansvarlige kapitals erhverv kanske
sænker dennes tilbudspris. Hverken frihetsbegrepet eller
grundlovens § 105 er krænket ved de Castbergske konces
sionslove av 1909. Vi har her en anvendelse avsætningen:
begrænset ansvar begrænset frihet.
Disse love er forresten netop git for frihetens skyld-
For vor nationale frihets skyld. Og la det her være sagt, at
venstre er det eneste av vore partier, som fuldt ut vil opret
holde vor nationale frihet, likesom venstre i sin tid var det
parti som vilde vinde den. Høire vil ikke være med paa de
økonomiske ofre de store og utvilsomme økonomiske ofre
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
