Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syndikalismen
man igjen skal ta fat i gruberne og fabrikkerne, i alt det tunge
slæp paa sjø og paa land, mon det da ikke kan komme til
at skorte litt paa begeistringen, og mon ikke kravet paa be
lønning da kan komme til at melde sig?
Arbeidets rent fysiske vilkaar er jo ikke blit forandret,
arbeidsmøien er likefuldt tilstede, og det kunde jo hænde, at
den menneskelige natur ogsaa da vilde vise sig at være ikke
saa helt forskjellig fra, hvad den er nu, nemlig saaledes, at
man nødig underkaster sig en anstrengelse, som ikke resulterer
i en tilsvarende belønning.
Der er en indvending, som syndikalisterne merkelig nok
har søkt at imøtegaa, den nemlig at arbeiderne, seiv om
generalstreiken skulde lykkes, ikke vil ha den fornødne kund
skap og oplæring til at kunne overta en selvstændig ledelse
av produtionen.
Denne oplæring skal, sier de, fagforeningerne skaffe dem,
og her har vi igrunden det eneste virkelig positive træk i den
hele bevægelse.
Men ogsaa her kommer man tilkort. Det er selvsagt
ikke fagforeningerne; som indeholder spiren til den nye pro
duktionsordning. Saaledes som de nu er indrettet, har de
intet direkte at gjøre med produktionens ordning, og at om
gjøre dem til virkelige prouktionsorganer vil visselig vise sig
upraktisk. Rent umulig vil det bli, hvis man skal indrette
sig som syndikalisterne föreslåar, nemlig reise den fornødne
kapital ved frivillige bidrag, som ikke skal forrentes, og sælge
varerne til produktionspris. Ogsaa de kooperative foreninger
vil jo syndikalisterne ha indrettet paa denne vis; men man
behøver vel neppe at regnes for nogen stor spaamand for at
kunne forutsi, at dette vil bli deres absolute ruin. Ogsaa
her gjør det uegte franske følelsesmoment sig gjældende.
Man skal villig hengi sine sparemidler uten tanke paa noget
utbytte derav, en ny og original maate at drive økonomisk
virksomhet paa, som ganske sikkert vilde ha vidtrækkende
følger om den var praktikabel.
Ogsaa den tanke at ville basere den fremtidige produk
tionsordning paa fagforeninger er en forfløien idé, som ved
nærmere eftersyn viser sig uholdbar. Hvilken hjælp skulde
der være for arbeidsklassen som helhet deri, at bedrifterne
tilhørte en fagforening, det vilde jo kun være at erstatte et
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
