Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorvald Aarum: Syndikalismen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorvald Aarum.
privat retssubjekt med et andet. Vilde der være noget vun
det i retning av en ny og bedre produktionsordning derved,
at f. eks. jernbanerne tilhørte jernbanefunktionærerne, de store
dampskibslinjer de matroser, som betjener skibene, eller de
elektriske kraftanlæg det faatal av arbeidere, som trænges for
at passe generatorerne ? Det er klart, at for almenheten
vilde dette bare være at bytte en driftsherre med en anden,
et selskap med et andet, og det seiv om man tænker sig, at
det skulde være fagforbundene og ikke de enkelte foreninger,
som var de egentlige indehavere. Denne korporationsdrift
vilde ingen reelle fordele medføre, og vilde vistnok være for
bundet med saamange forretningsmæssige vanskeligheter, at
den forbyr sig seiv. Egentlig er det jo ikke noget andet, der
her tales om, end den gamle produktionskooperation mellem
vedkommrnde fags arbeidere, som saa ofte er prøvet og
stadig er mislykkedes.
Med eller mot sin vilje blir vistnok derfor syndikalisterne
før eller senere nødt til at anerkjende saavel kommunerne
som staten som de eneste mulige bærere av den nye pro
duktionsordning paa de feiter, hvor denne ikke kan indrettes
paa virkelig kooperativ basis med aapen adgang for almen
heten til at delta, noget som jo syndikalisterne vistnok av
ren uvidenhet om kooperationens virkelige natur mot
sætter sig.
Det viser sig altsaa, at syndikalisternes praktiske forslag
er likesaa taakete og virkelighetsfjerne som deres filosofi.
Forsaavidt er der overensstemmelse mellem lære og liv.
Som kulturfænomen er derfor bevægelsen først og fremst
interessant derved, at den er en egte frugt av den aandelige
forvirring, som i den senere tid mere og mere synes at gripe
om siginden visse kredser i de gamle kultursamfund, og som
1)1. a. gir sig utslag i en viss jagen efter nye aandsværdier og
andre former for aandslivet end de, som hittil har været de
herskende, og en viss forloren avvisning av videnskapen og
den nøkterne tænkning som ledere for menneskene under
deres kulturelle fremmarsj.
Utvilsomt staar vi her likeoverfor et bestemt utslag av
den «sociale uro», som er et likesaa tydelig tidsfænomen som
den «religiøse uro», hvorom der har været skrevet i det
sidste. Begge betegner en flugt bort fra virkeligheten, en
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
