Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerda Welhaven: Fru Martha Drachmann Bentzon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerda Welhaven.
«Erfaringen viser, at nåar Culturen breder sig, bliver
den tynd og farveløs; de originale Personligheder bliver
sjeldne. Desto højere maa man skatte dem, der formaar at
hævde deres Oprindelighed og bevare den Personlighedens
Urgrund frisk og frodig, hvorfra alt værdifuldt Menneskeligt
skyder op. Det har Fru Martha Drachmann Rentzon for
maaet»
Som indledning til denne lille brevsamling kan et bedre
motto end disse ord, hvormed professor J. L. Heiberg av
sluttet sin tale, før hendes legeme blev overgit til flammerne,
ikke findes.
Neppe 20 aar gammel blev Martha Drachmann under et
ophold i Italien saa sterkt grepet av Michelangelos mægtige
underverker, særlig i Cappella Sistina, at hun lovet at vie
sit liv til at utgrunde «Guden blandt Mennesker». Og hun
holdt sit løfte. Hin stund blev en indvielse til hendes store
livsgjerning. Og summen av dette sit livsarbeide har hun
samlet i sit paa grundige 20-aarige studier byggede hoved
verk: Michelagniolo. Studier over hans erotiske Personlig
hed. 1908.
(Hun utarbeidet og utgav denne bok under en sygdoms
periode, som kulminerte netop i 1908. Senere blev hendes
helbred bedre. Men vaaren 1911 blev hun syk under sit
arbeide i Vatikanet, og det blev begyndeisen til den lunge
hindebetændelse, av hvis følger hun døde 4de september 1912.
I 1910 og 1911 var hun om vaaren nogen maaneder i Italien,
sidste gang sammen med sin mand. Sommeren 1910 foretok
hun sammen med sin mand en reise til Larvik og over
Koppang og Trondhjem til Lofoten. I Danmark bodde hun
i Kjøbenhavn, men opholdt sig meget paa landet, snart i
Fredensborg, snart i sin villa «Kullahus» i Hornbæk.)
Jeg maa fremdeles faa lov til at citere professor Heibergs
tale, vakrere kan det ikke siges :
«At en saadan Charakter maatte føle sig draget til
Renaissancen, er forstaaeligt; Renaissancens Skjønhedsdyrkelse,
dens Trods mod Tradition og Autoritet, dens antike Livs
glæde og Selvbevidsthed var Følelser, hun forstod og følte
sig i Slægt med. Det var neppe alene det rent kunstneriske,
der drog hende til Michelangelo, skjønt hendes Rog om ham
ogsaa giver Glæden derover smukt Udtryk. Det var Mennesket
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
