Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerda Welhaven: Fru Martha Drachmann Bentzon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
give at arbejde videre.»
sit bibliotek i Vatikanet.
Fru Martha Drachmann Bentzon.
i Kunstneren, det stærke Renaissancemenneske, der fængslede
hendes Interesse, og fra Michelangelo førtes hun mere og mere
til Studiet af Tiden i det hele, dens store Mennesker og dens
Indsats i Aandslivet; Renaissancens aandelige Frigjørelses
værk omfattede hun med den største Beundring og Sympathi.
Og Sympathien gjorde hendes Øine skarpe. Naar man ser,
hvilke psychologiske Synder lærde og skarpsindige Hoveder
har begaaet overfor Michelangelo, maa man dobbelt beundre
den fine Forstaaelse og naturlige Takt, hvormed hun har
fundet Vej i hans Sjæleliv. En saadan Forstaaelse giver kun
Sympathien. Men den er ikke nok til at frembringe Arbejder
som den store Bog om Michelangelos Kærlighedsliv. For
liden at Bogens Emne stiller store Fordringer baade til Fri
modighed og Fordomsfrihed, foråt Behandlingen ikke skal
blive usand, og til Finfølelse og Takt, foråt den ikke skal
blive uskjøn, saa kræver en saa indtrængende Behandling et
alvorligt og grundigt Studium. Enhver, der kjender Bogen,
vil vide, at den hviler paa et saadant Studium, drevet med
en Videnskabsmands Taalmod og Energi, og derom vidner
ogsaa, hvad Fru Bentzon ellers har skrevet om saadanne
Emner; end ikke Sygdommen kunde tvinge hende til at op-
Ingen møie var hende for stor, ingen hindring uover-
kommelig, foråt naa sit maal. Det bedst talende bevis er
her, at hun er den eneste kvinde, for hvem paven har aapnet
I professor A. B. Drachmanns tale ved hendes bisættelse
karakteriseres bedst hendes væsen: . . . «Hun var saa stærk,
saa levende. I hendes Legeme, der var skønt til det sidste,
næsten überørt af den aarelange Sygdom, og som havde
været saa smidigt og gratiøst, saa kraftigt og udholdende, saa
længe hun frit kunde bruge det der boede en Sjæl, haard
som Staal, gnistrende nåar den mødte noget Haardt, men
ogsaa smidig og fremfor alt spændstig som Staal Hvad
der først og stærkest faldt i Øinene , var hendes Skøn-
hedstrang. Vi har allerede hørt om hvorledes den førte hende
ind paa Studiet af Kunsten, og hvilke Frugter den der bragte.
Men den prægede hendes Liv til de mindste Smaating. Hun
afskyede det Hæslige, især i Form af det Simple og Platte.
Hun holdt det fjernt fra sin Person, som hun altid behandlede
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
