Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
Sars er søn av den navngjetne zoolog Michael Sars, som først
var sogneprest ute ved havskjærene paa Vestlandet og siden
blev professor ved Universitetet. Michael Sars studerte især
de lavere sjødyrs liv og søkte fra dem at hente bidrag til ut
viklingshistorien i det hele; fra ham har sønnen arvet natur
forskerens aandsanlæg og metoder. Ernst Sars er natur
forskeren, som han er filosofen mellem vore historikere. Han
ser folkenes liv ned gjennem aarhundrederne med dets bølge
linjer av opgang og nedgang som en naturhistorisk proces.
Han har naturforskerens glæde ved at sitte i sit verksted og
arbeide; han samler alle enkeltheterne i sit laboratorium og
utdrar av dem de store, almengyldige slutninger.
Men Ernst Sars er ogsaa digter. Han er som neppe
nogen anden av vore historikere herre over fremstillingens
kunst; han eier i sjelden grad evnen til klart og levende at
mane personerne frem for os, og han har en dyp og levende
forstaaelse av digtning og aandsliv; han trænger ind i sagaens
væsen og verksted som i Henrik Wergelands personlighet.
Denne side av Ernst Sars’s væsen er en arv fra hans mor,
Maren Sars, som var Welhavens aandfulde søster. Fra
hende er det vel ogsaa han har faat sine levende politiske
interesser, som har gjort at han i al sin forskning har de
politiske forhold i nutiden for øie.
Sars var i sin tidligste ungdom skandinav. Han ender
sin første avhandling, som kom ut i 1857, med følgende ord :
«Skandinavismen er bleven en for stor Magt til at den kan
lade sig afvise nu som i ældre Dage; den vil maaske fuld
føre sin Bygning snarere end vi troe.» Men saa kom Sars
somrene 1858 og 1859 til Kjøbenhavn, hvor han arbeidet i
riksarkivet. Dette ophold virket paa ham som det hadde
gjort paa Munch og Keyser; det lot ham klarere se forskjellen
mellem norsk og dansk og gjorde det forbi med hans skan
dinavisme. Svenskernes optræden i de følgende aar røvet
ham for alle illusioner om en norsk-svensk enhet. Omgangen
med Bjørnson og Vinje gjorde ogsaa sit til at føre hans
sympatier over i national retning.
Alt i Sars’s første arbeider merker vi den filosofiske histo
rieskriver, som med forkjærlighet grunder over begiven
heternes aarsaker og folger. Litt efter litt modnedes ogsaa
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
