Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske historikere.
drives, nye sandheter paavises, jordbunden ryddes. Derfor
valgte ogsaa Munch ikke bare at fremsætte sine resultater for
læseren, men at sætte ham ind i selve undersøkelsernes gang.
Derfor kom han ikke til at gi en [samlet, oversigtlig frem
stilling, men mere en række av enkeltundersøkelser. Men
gjennem sine (undersøkelser blev Munch allikevel en nød
vendig forutsætning for Sars; Munch samlet metalklumperne,
Sars drog guldet ut av dem. Munch hadde ingen tid eller
evne og lyst til at utforske begivenheternes aarsaker og
følger; for Ernst Sars, naturforskersønnen, Comtes og Spen
cers elev, blev netop dette hovedsaken. Forskjellen mellem
de to mænd kommer tydelig frem i titelen paa deres hoved
verker. P. A. Munch kaldte sit «Det norske Folks histo
rie»; han rak bare til Kalmarunionen, og længer gik igrunden
ikke hans interesser. At skildre Norge i dets velmagtstid
ansaa Munch for sin hovedopgave. Han saa paa danske
tiden som en uegte lödning. «Vi føler svært nok,» siger han
seiv, «det store Gab i vor Historie fra 1537 til 1814, og da
vi ei kan tænke os at udfylde det, søger vi i det mindste saa
meget som mulig at frede om vor ældre Historie og bringe
den ret levende for vor Bevidsthed.»
Ernst Sars har kaldt sit hovedverk «Udsigt over den
norske Historie». Det er ikke et kjæmpeverk i omfang som
Munchs historie med dens otte bind og 6600 sider. Sars’s
«Udsigt» utgjør bare 4 bind paa ikke stort mere end 1400
sider. Den kom ikke som Munchs storverk ut med iltogs
fart med tusener av sider om aaret, men sindig og langsomt;
første del kom ut i 1873, og sidste del saa ikke lyset før i
1891. At boken i det hele kom ut, skyldes kanske først og
fremst, som Sars seiv har sagt, hans gamle motstander pro
fessor Lochmann. Sars hadde, siden han i 1870 blev uni
versitetsstipendiat, ikke skrevet stort, og Lochmann, som
mente at det var hans pligt at hindre at brødrene Sars kom
til Universitetet, skal ha uttalt at Ernst Sars stod i fare for at
miste sit adjunktstipendium. Da Sars fik høre dette, skyndte
han sig med sit manuskript til Cammermeyer, som paatok
sig at utgi det. Med Sars’s arbeidsmaate og med den kunst
nerisk avrundede form, som han lægger slik vegt paa, hadde
det vel ialfald ellers varet længe før hans «Udsigt» hadde
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
