Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Norske historikere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Jfr, H. Kohts avhandling om Sars i «Samtiden> for 1905.
Alexander Bugge.
love, fordi der over alt var kommet noget nyt ind. Det men
neskelige samfund gjennemgaar, mente Comte, en lovmæssig
evolution og styres av dynamiske love.
Comte gik ut fra at menneskene altid hadde været i be
siddelse av omtrent de samme aandsegenskaper som nu.
Han vilde ikke være med paa at la den moderne biologi
trænge ind paa sociologiens enemerker. Saa utgav Darwin i
1859 sit hovedverk «Arternes oprindelse gjennem naturlig ut
valg». Gjennem sin far og sin bror, Ossian Sars, blev Ernst
Sars ført ind i Darwins anskuelser, og disse blev saa at sige
av sig seiv hans aandelige eie. Han fik paa denne maate
flere betingelser end nogen anden herhjemme for at forståa
darwinismens geniale filosof Herbert Spencer. Denne
søkte paa grundlag av Darwin og Comte at fremstille et nyt
syn paa menneskehetens utvikling. Likesom solsystemerne
har utviklet sig ut fra et oprindelig kaos, likesom alle
levende væsener er vokset frem av cellen, likesom arterne er
opstaat ved en tiltagende spaltning og klovning, saaledes be
staar al utvikling i forandring fra ensartethet til mangfoldig
het; paa denne maate har alle samfund og kulturer utviklet
sig. Men ved siden av denne differentieringens lov
virker ogsaa en anden lov, som hindrer at kræfterne opløser
sig og som holder de voksende ulikheter sammen inte
greringens lov. Mellem disse to love for utviklingen er
der en uavladelig vekselvirkning; paa denne beror al ut
vikling. l
Det var under paavirkning fra Comte og Spencer at Sars
skrev sin «Udsigt over Norges Historie»; og da han i 1870
var blit universitetsstipendiat, begyndte han sine forelæsninger
med i en time om uken «at give en Udsigt over Udviklingen
af en almindelig eller abstrakt historisk Videnskab».
Med slike aandelige forutsætninger er det selvsagt, at
Sars’s virke ikke er blit en fortsættelse av P. A. Munchs; vi
maa snarere sige at det har utfyldt og utdypet dette.
P. A. Munch er samleren og rydningsmanden i vor
historie. Med sin vidunderlige kombinationsevne anet han
sammenhæng og fandt vei i mørket. Munch levet i en tid
da historien blev gjenfødt. Gamle vildfarelser maatte gjen-
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
