Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Thomas Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Nærup.
Carl Nærup: Thomas Krag.
mens aarene drog ham forbi. Livet er ham et eneste uende
lig mysterium. Høitidsfuldt, tragisk, berusende. Og han nåar
her det herlige sibyllinske fyndsprog, som vi beundrer i gamle
kvad og visdomsskrifter. Vi mindes hvad han ensteds sier
om grublerne oppe i det høie nord: Over deres øine tegnet
flaggermusen sin skygge, dyret med vinger, som flyver i en
luft, der eier solens sidste glans og straalerne fra nattens
første stjerner . . .
Disse sidste ord tegner lyslevende Frank Hjelm . . . denne
ensomme kveldfugl, som først slåar blikket op og løfter vin
gerne, nåar skumringen kommer med fred og skygge. Da ser
han tingene og tilværelsen i fatamorganets drømmeskjær.
Digteren gir os hans sjæls historie i et foredrag, der svulmer
i rolig fylde som en elv, der glider langsomt mot havet. Det
speiler slegternes liv i sindrige billeder og symboler, mens
det følger tidens flod gjennem de fremrullende aarhundreder.
En liten verden av menneskeskjæbner rammer denne bok
. . . underlige fremmedartede kvinder, hvis legeme og sjæl
forbrænder i livets rus, mænd med tungsindige, drømmende
ansigter, natskygger fra storstadens skikkelsemylder. Saa
mange sind og sjæle, som alle næres av ilden i digterens
hjerte! Men kun den ene utvalgte nåar frem til digtets slut
nings-vision, alene han faar se, at det vi kalder for sorg og
ulykke gir os noklen til den store forklaring, den store har
moni . . . Jeg synes den tid nærmer sig mig; ti min smerte
tier. Ja jeg synes tit, jeg skimter selve væsenet, det der
ikke kan nævnes med ord, fordi det vilde sprænge alle idéer
og begreper ... det der dukket frem i menneskets sjæl, da
det første gang nævnte Gud.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
