Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Falck Anderssen: Luftret og luftseilasret - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Advokat J. Falck Anderssen.
iaar av: «Revue juridique internationale de la locomotion
aérienne» oplyses, at Tyskland nu har ikke mindre end 25
hangarer for luftskibe, fordelt paa 19 stationer spredt ut over
det hele land. At en række av disse stationer er lagt paa
strategisk vigtige punkter (saaledes 3 like ved den franske
grænse), viser, at man regner med luftskibene som vigtige
faktorer i krigstilfælde, men stationernes anbringelse forøvrig
rundt om i landet, set i forbindelse med den omstændighet,
at 14 av stationerne med ialt 18 hangarer er paa private
hænder, viser, at man regner med dem ogsaa som fredelig
samfærdselsmiddel.
I Frankrike har jo flyveapparaterne naadd en ganske
enorm utvikling i løpet av de senere aar. Som et enkelt
bevis paa, hvor raskt det gaar, kan nævnes, at professor ved
universitetet i Ziirich, dr. F. Meili, i sin bok: «Das Luftschiff
im internen Recht und Völkerrecht» utgit i august 1908
kun i forbigaaende og yderst skeptisk uttaler sig om mulig
heten av at opnaa brukbare flyveapparater. Han lar dem
helt ut av betragtning ved sine juridiske overlæguinger og
uttaler i en note: «Es ist z. B. gesagt worden, Henri Farmann
habe einen Apparat construirt, mit dem der Flug in den
Luften möglich und der vollkommen vom Willen des Lenkers
abhängig sei.» De saa betinget omtalte apparater er de nu
4 aar efter verdensberømte aeroplaner, hvormed bl. a.
vore militærflyvere har foretat sine vellykkede flyvninger.
Rundt omkring i verden ellers blir man vidne til den
samme utvikling. Hos os er det gaat sent, men da vi først
kom efter, blev der fart over tingene, og det er at vente og
haabe, at vi skal holde os paa høide med utviklingen og at
vi inden ikke saa ret længe maa ha en efter forholdene pas
sende luftseilerflaate.
Man behøver vel ikke at være utstyret med særlige spaa
mandsevner for at forutsi, at den tid ikke er fjern, da en
almindelig trafikering av luften vil finde sted. Det er jo
imidlertid klart, at nåar saa sker, vil de under den nye
færdselsvei boende mennesker og deres eiendom berøres av
færdselen paa en maate, der vil reise et krav paa, at lovgiv
ningen skal gripe regulerende og ordnende ind.
Allerede de farer, som en slik trafik kan bringe med sig,
gjør jo kravet paa beskyttelse naturlig. De, som utøver
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
