Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Falck Anderssen: Luftret og luftseilasret - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftrct og luftseilasret.
færdselen, vil paa sin side forlange, at der ikke lægges unø
dige hindringer iveien, og de, hvis interesser berøres av
færdselen, vil paa sin side kræve, at den gjennemføres og
reguleres paa en maate, der ikke skader dem. Her vil let
interessestrid opstaa. Denne strid blir det den fremtidige
lovgivnings opgave at løse. Spørsmaalet er kun, om der
trænges en helt ny ret, eller om ikke de retsregler, man alle
rede har, lar sig anvende til løsning av de spørsmaal av
enhver art, som kan opstaa i forbindelse med denne nye
trafik, kun med de tillempninger, som nødvendiggjøres av
egenarten ved det element, hvortil den er henvist at utøves.
Juristerne, og særlig da de folkeretslige forfattere, har
tidlig optat til drøftelse de derhen hørende spørsmaal. Man
har en stor videnskabelig literatur om dette emne, og enkelte
lande har allerede skaffet sig sine særskilte reglementer for
ordningen av trafikken i luften.
Det er i de store hovedtræk resultatet av disse overlæg
ninger jeg i det følgende vil søke at gjøre rede for.
Hvad man først maa bringe paa det rene, er luftens rets
lige karakter. Er den fri, eller er den nogens herredømme
undergit? Kan alle uhindret og übegrænset benytte den
eller har f. eks hver enkelt grundeiendom, hver stat eiendoms
eller overhøihetsret til at disponere over luften over sine arealer,
saaledes at lufttrafik helt kan utelukkes, eller efter vedkom
mende berettigedes vilje indskrænkes eller begrænses.
Forskjellige opfatninger har her gjort sig giældende. Der
er dem, som hævder, at efter hele sin natur kan den stadig
skiftende og bevægelige luft ikke være gjenstand for en til
eiendomsretten svarende raadighet. Saaledes franskmanden
Paul Fauchille, der i sit «Projet de reglement sur le regime
juridique des aerostates», dets art. 7, uttaler, at «luften er fri.
Staterne kan hverken i freds- eller krigstid utøve andre rettig
heter over den end de, som er nødvendige for deres egen
sikkeihet». Han er talsmand for luftens absolute frihet. Nogen
privat eiendomsret er den ikke undergit, men staten tillægges
en begrænset overhøihetsret over den, bygget paa hensynet
til statens egen sikkerhet. Begrænsningen av denne statens
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
