Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
ninger skal opføres i form av fjeldhuler. Vi hører ogsaa
oftere i den indiske literatur om huler som bruktes ved for
lystelser, og i en gam mel indskrift tales der om en hule
skuespillerinde.
Det lar sig nu ikke negte at teaterhulen ved Ramgarh
har en viss likhet med græske teatre, og muligheten av en
paavirkning er her ikke utelukket, skjønt det er vanskelig at
forståa hvordan den kan ha fundet sted paa et saa tidlig
tidspunkt saa langt i øst fra den græske kultursfære. Naar
undtages arrangementet med sittepladser, er hulen ellers av
samme art som de gamle klosterhuler og tempelhuler som
vi finder saa mange avi Indien. Selve sittepladsenes an
ordning er jo ogsaa den naturlig givne i en slik huie, og
nogen sikkerhet for græsk indvirkning har vi ikke. I gamle
buddhistiske skrifter hører vi om fjeldfester, hvor man kom
sammen for at nyde dans, sang og musik, og her kan der
ikke være nogen græske forbilleder med i spillet. Sang,
dans og musik har været de ariske inderes yndlingsfornøielser
fra de ældste tider. «De synger og danser til trommers lyd»,
heter det i en av de aller ældste indiske bøker. Og indernes
forkjærlighet for disse ting var noget grækerne under Aleks
ander la merke til. De søkte förklaringen i en myte om at
Dionysos hadde været i Indien.
Hvis der altsaa kan spores nogen græsk indflydelse i
teaterhulen ved Ramgarh, saa er denne visselig bare ganske
overfladisk, og den kan høist ha bestaat i en modifikation
av hulens anordning. For at inderne alt i en tid før de
kom i berørelse med grækerne, samledes til musikalske for
lystelser i fjeldhulerne, synes utvilsomt. I denne forbindelse
skal jeg ogsaa nævne et argument for den græske teori som
ofte har været fremhævet, nemlig at indernes teaterteppe, et
bakteppe som adskilte scenen fra skuespillerfoyeren, kaldes
for yavanikä, det vil si «det græske». Bortset fra at
denne benævnelse først förekommer i senere kilder og langt
fra er den eneste i bruk, maa vi huske paa for det første
at grækerne ikke brukte et saadant teppe, og for det andet
at selve betegnelsen yava n a, og det derav avledede yava
nikä, ingenlunde bare brukes om grækerne, men ogsaa om
persere og andre fremmede. Ja i den tid da dette navn paa
teppet begynder at dukke op i literaturen, var grækerne ikke
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
