Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det indiske drama og den iwere forskning.
set en kvinde, og visste ikke engang at der fandtes slike
væsener til. Saa kommer der tørke i landet, og de vise
finder ut at det eneste middel til at faa regn frem er at faa
skaffet den unge asket ind til kongestaden og at fåa ham til
at bryte sit kyskhetsløfte. Kongens datter kommer saa paa
en tlaate ut paa sjøen ved hvis bredd han bor. Hun optrær
som en ung asket, og Rishyacringa liker denne nye ven
bedre end nogen han før har set. Og nåar han tar omkring
ham, føler han noget han aldrig før har merket. Og resul
tatet er da at regnet kommer.
Vi er fuldt berettiget til at bruke den moderne skik til
forklaring av den gamle myte. Det er jo netop karakteri
stisk for mangen gammel trolldomsobservans at den er for
bundet med fortællinger om hvordan lignende ting har
hjulpet i förtiden. Og der er al sandsynlighet for at man
fra de ældste tider har brukt billeder av Rishyacringa til at
fremkalde regn paa samme vis som i 1911.
I det hele kan der vel ingen tvil være om at mysterier,
mimer og dramatiske optog har været yndet i Indien fra de
ældste tider. Vi skulde da der ha nøiagtig de samme betin
gelser for utviklingen av et drama som i det gamle Hellas,
og spørsmaalet blir bare om overgangen fra de halvt religiøse
forestillinger til en bevisst kunstart er foregaat uavhængig
eller under græsk paavirkning.
Dette spørsmaal kan vi endnu ikke løse med sikkerhet.
Der er imidlertid i den senere tid kommet frem en del mo
menter som har ført os noget videre.
I Sargudsja-staten i det nordøsilige Indien ligger en høide
som heter Ramgarh, og der findes et par huler, som er blit
nærmere undersøkt i nyere tid. En av dem er tydelig et
litet teater. Vi tinder sittepladser i en halvkreds, hævende
sig amfiteatralsk opover mot den indre huie, og avdelt ved
straaleformede linjer. I forgrunden er der en liten platform
med plads for en scene, og ved indgangen til hulen er der
huller i bunden, tydeligvis til at fæste bjelker i, hvorover
man kunde spænde et teppe. I hulen er der en indskrift
fra det tredje aarhundred før Kristus, hvori vi blandt andet
læser at digtere fryder hjertet. Det synes utvilsomt at vi her
har for os et gammelt teater, og. det saa meget mere som vi
i den ældste indiske lærebok i dramatik læser at teaterbyg-
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
