Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisabeth Brochmann: En bok for folket - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En bok for folket.
c) Det, som Henrik Wergeland i virkeligheten har
sagt, er:
«Men der i mulden aandernes spirer vi se,
som under våndet de blege bølgende planter.»
Vi överlåter til læseren seiv at sammenligne disse tre
utgåver og værdien av hr. Bulls «omtrent».
10. Paa dødssengen, men allerede saa tidlig som i slut
ningen av mai 1845 (omkring den tyvende) skrev Henrik
Wergeland «Til min gyldenlak».
Men Bull fortæller, at digtet blev til den jlOde juli, to
dage førend døden indtraf.
Wergeland laa i virkeligheten den dag stille hen, ute av
stand til at bruke pennen længer. Den 3dje juli var det
sidste gang han skrev til sin far. Den 9de juli orket han
bare at tilføie nogen faa linjer i sine «Hasselnødder».
Bull skildrer digtets tilblivelse saaledes:
«Wergeland rakte sin arm ut, tok pennen paa natbordet
og dyppet den. |(Amalie hører at han skriver; tør ikke
forstyrre.)
Pennen laa paa sengeteppet; hans haand holdt om
papiret. «Amalie,» sa han og saa op paa hende med et
lykkelig blik. «Mit sidste digt!»
Overmaade rørende. Det forholder sig bare ikke saaledes.
11. Hadde Bull hat ret i at «Gyldenlakken» blev skrevet
den 10de juli, saa var dermed ogsaa slaat fast, at det var
Wergelands «sidste digt».
Men seiv vi som ikke i samme grad som Bull pligter
at ha undersøkt dette vet, at Wergeland endda skrev to
digte til: «Den lykkelige familie», og det aller sidste ulæselige,
som blev sendt Goldschmidt efter Ws død.
Det var i «Den lykkelige familie» at digteren skildret
oplevelsen av det under, at rosenbuskens knopper sprang ut,
hvilket han jo mistvilte om, da «Gyldenlakken» blev skrevet.
«Udsprungen faar jeg den ei at se;
thi bring min hilsen, nåar det vil ske.»
Men «Den lykkelige familie» var ogsaa blit til længe før
den 10de juli. (Efter «Mgbl.» 1845 at dømme er dette digt
Bevæget tok hun imot og læste «Gyldenlak o. s. v.»
Det kunde ha varet et kvarters tid. Saa kaldte han:
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
