Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
2. Byernes bytteforbindelse med landdistrikterne, op
rindelig og til mange tider uhyre fordelagtig for begge parter,
har under den nuværende form av handel en tendens til at
utvikle sig til rovdrift overfor landet. Byerne tilbytter sig
væsentlig raastoffer og fødeemner og sender industrivarer
(foruten mere eller mindre luksuriøse kolonialvarer) i bytte.
Men denne bytteforbindelse er efter sin natur skikket til
at gi byerne et voksende övertag. Industrivarer kan produ
ceres ved hjælp av mere og mere energi-besparende red
skaper, og i übegrænset mængde, eftersom kundekredsen
og adgangen til raastof vokser. Følgelig i større og større
stil, med voksende arbeidsdeling. Landbruket derimot hemmes
i sin fremgang ved jordeiendommenes begrænsning, ved græn
serne for muldjordens og planternes ydeevne og den større
vanskelighet ved anvendelse av maskiner. Hvortil kommer,
at byerne ved sin kapitalstyrke ofte monopoliserer fordelene
ved handel og transport mellem by og land og gjennem
oversjøiske förbindelser kaster jordbruks-produkter fra over
sjøisk nylænde ind paa markedet, hvorved avsætningen av
bondens overskud blir usikker eller ulønsom.
3. Den overlegenhet i opsamling av kapital, som byerne
herved faar, benyttes ofte til opkjøp av jordeiendomme, gjerne
til billig pris i vanskelige tider. By-kapitalisternes store godser
(«latifundier») blev i oldtiden opdyrket ved hjælp av slaver.
I den nyere tids England og Skotland har storgods-eierne for
en stor del omdannet åkerlandet til beitesmarker og vildt
parker. Baade i gammel og ny tid blev paa den ene eller
den anden av disse maater en stor del av den gamle bonde
befolkning drevet fra gaard og grund ind til byerne, hvorved
landdistrikterne blev avfolket.
Men ad denne vei maatte byerne i længden undergrave
sin egen fremgang. Deres opsving var like fra først av be
tinget av, at bondelandet fostret en kraftig og voksende befolk
ning, hvorav byerne ved en art utvælgelse kunde drage til
sig en stor del av de mest foretagsomme og begavede. Naar
bonde-reserven blev utplyndret, ophørte denne tilførsel av nye
driftige unge mennesker. Hvad byerne fik av indflyttere ved
storgodsernes opkjøp av smaabruk, blev vel ofte snarere de
svakere, mindre selvhjulpne inden den gjenværende landbefolk
ning, em ner for et langt mindre dygtig byproletariat.
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
