Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sfinksens gaade.
kul vil falde relativt besværlig og kostbar, i forhold til kul
produktionen i andre lande, hvor man kan ta hui paa nye
skatkamre.
Det er klart, at den nuværende kul- og jernalders ledende
lande, de Forenede Stater, Storbritannien og Tyskland, før
eller senere vil komme i en mindre gunstig stilling, nåar de
har opbrukt en større del av sine arvede mineralskatte. Dette
alene som eksempel paa, hvorledes rovdrift overfor gamle
organiske og uorganiske energier betinger en tidsbunden og
begrænset ekspansiv proces.
Men noget lignende maa ogsaa gjælde rovdrift overfor
slike organiske energier som muldjorden med dens kultur
planter, husdyrene og især menneskene.
Jeg mener det kan godtgjøres, at den græske og romerske
kulturs tilbakegang forklares for en mindre del ved rov
drift over for gruber og fiskegrunde, og overfor den opdyrkede
åkerjord (som kemikeren Justus Liebig mente), men fremfor
alt ved rovdrift overfor menneskelig kapital. Ikke mindst
ved bykulturens mere og mere parasitiske forhold til land
befolkningen.
Paa væsentlig tre forskjellige maater har navnlig de antike
byer øvet en utplyndrende rovdrift overfor landet og derved
undergravet sin egen fremgang:
1. Ved at drage til sig de mere driftige individer fra
landdistrikterne og derved i længden forringe landbefolknin
gens dygtighet. Denne for byerne i lang tid ensidige fordel
agtige selektion (inden en befolkning sammensat av mange
forskjellige livstyper) bidrager væsentlig til forklaring av
byernes hurtige fremgang og fører-stilling 1. Men den forklarer
ogsaa landdistrikternes hurtige tilbakegang, som vi kanske
bedst kan studere paa nært hold i det nittende aarhundredes
England. Byerne utvælger paa en maate de mere foretag
somme individer, ved at lokke dem med høiere fortjeneste,
større anledning til utdannelse og adspredelser og i det hele
intensere, mere hurtig pulserende liv.
1 At utvalg eller selektion inden en av forskjellige typer sammensat
«blandet bestand» eller befolkning kan volde en gjennemsnitlig organisk frem
gang, indrømmes av alle nutidens biologer, ogsaa av dem, der forøvrig betviler
selektionens type-forandrende magt. Se professor W. Johannsen, Elemente der
exakten Erblichkeitslehre, Jena, 1909.
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
