Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Documents parlémentaires chambre 1910. pag. 1276.
A. J. Rækkebo.
den fransk-russiske alliance. Den japansk-russiske krig var
ogsaa en episode i de konflikter, kampen om det kinesiske
marked har avfødt. Denne krig viser sig dog at ha været
sørgelig unyttig, da de to motstandere er nødt til at forene
sig mot de Forenede Stater. Hvis en krig har kunnet være
undgaat, er det denne; ti Ruslands interesser i Korea var
ikke av nogen vital interesse for dette land, likesom den øko
nomiske rivalitet mellem Japan og Rusland heller ikke var
særlig tilspidset. Man ser derfor, at disse to stater stadig knyt
ter venskapet nærmere ved en række overenskomster for i
fellesskap at utnytte det kinesiske marked og bygge de pro
jekterte jernbaner 1.
Hvis der kommer til at utbryte en ny krig i Østen, vil
det bli en krig mellem Japan og de Forenede Stater av ude
lukkende økonomisk karakter.
Har saaledes Kina været skueplads for og aarsak til de
senere større politiske begivenheter, er dette ikke mindre til
fældet i Marokko. Det kan derfor ha sin interesse at se,
hvorledes de før omtalte økonomiske spørsmaal ogsaa her
har været bestemmende for de franske og tyske regjeringers
handlemaate.
Sultanen av Marokko har likesom den tyrkiske sultan
og shaen av Persien hat liten økonomisk sans og hadde
laant penger i England, Spanien og Frankrike. Der var der
for blit dannet tre finanssyndikater, et i London, et andet i
Madrid og det tredje i Paris. I Frankrike var der desuten
dannet en Marokko-komité bestaaende av de større banker
og industridrivende, deriblandt Schneider i Creusot, med det
formaal at eksploitere Marokko i økonomisk henseende.
Frankrike var imidlertid ikke alene om at ønske sig
Marokko. England saa ikke med blide øine paa, at Frank
rike vilde etablere sig her, likesom ogsaa Spanien og Italien
som middelhavsmagter hadde sine interesser at vareta. Imid
lertid bragte frygten for Tyskland England til at slutte
«I’entente cordiale» med Frankrike, hvilket simplificerte saken.
England fik frie hænder i Ægypten, Spanien i Riff, Italien
visse fordele i Tripolitanien. Det syntes saaledes, at alt skulde
ordne sig paa bedste maate.
Delcassé sendte i december 1904 René Taillandier til sul-
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
