Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Samtiden 1913.
De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter.
tanen for at opnaa et protektorat ved overtalelse, og er som
saadan typisk for stormagternes saakaldte «fredelige ind
trængen» i et land.
Taillandier viste sultanen, at hvis hans land hadde jern
baner, vilde det bli meget rikere. Sultanen motsa ikke dette,
men han manglet penger. Man talte derfor om nye laan.
Som garanti for laanene vilde man ta toldindtraderne, men
da disse ikke vilde være tilstrækkelige, kunde man paalægge
skat paa befolkningen. Da marokkanerne imidlertid avslaar
at betale sultanen skat, maatte man oprette en mere moderne
administration og reorganisere politiet for at hindre uordener.
Hvis det blev nødvendig at ha en armé for at gjøre sultanens
vilje respekteret, var Frankrike villig til at laane ham en. Naar
saaledes told, skatter, administration tilhører en fremmed stat,
hvad blir der saa igjen til sultanen? Han vedblir at være
sultan av Marokko og fortsætter at motta tegn paa respekt.
Profetens fane kan fortsætte at vaie over minareten i Tanger
og den ydmyge marokkaner tro, at han er sultanens under
saat, mens i virkeligheten sultanen ikke kan hæve en øre av
sine indtægter, ei heller gi love eller forandre toldsatserne
uten tilladelse av den magt, som beskytter ham.
Vi vet, hvorledes Tysklands mellemkomst har forandret
dette forhold en smule.
Jeg vil ikke her dvæle ved keiserens besøk i Tanger
heller ikke ved Algeciraskonferencen, da disse ting er godt
kjendt. Politisk set blev Algeciraskonferencen et nederlag
for Tyskland, idet de øvrige magter støttet Frankrike. Øko
nomisk set var den dog for Tyskland en triumf, idet den
hindret, at Frankrike fik monopol i Marokko og dettes or
ganisation udelukkende i sine hænder.
Tvistigheterne var dog ikke endt. Man husker tyskernes
aggressive holdning og deres rolle i rivaliteten mellem Muley-
Hafid og Ab-el-Aziz, der understøttedes av Frankrike. Her
under stak ogsaa økonomiske interesser, nemlig spørsmaalet
om Marokkos jernminer.
Marokko har vældige jernleier, og franske saavel som
tyske selskaper gjorde krav paa jernfelterne. Dette dannet
grundlaget for den tyske politik. Efter Muley-Hafids triumf
syntes det, at det vilde lykkes tyskerne at ta Marokkos jern
miner. Lykkeligvis hadde Schneider en genial idé.
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
