Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Tycho Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tycho Brahe.
Morbror Sten Bille paa Herresvad i Skaane og studeredc
Kemi, maaske for at kunne gøre Guid og saaledes skaffe sig
Midler til sit Yndlingsstudium, hvortil han paa denne Tid
forgæves skal have søgt kongelig Understøttelse. Da op
dagede han en Aften i Efteraaret 1572, da han gik fra sit
Laboratorium til Stuehuset, paa den efter flere Nætters Mulm
opklarede Himmel i Stjernebilledet Cassiopeia, omtrent lige
over hans Hoved, en meget stor og klar Stjerne, som han
aldrig før havde set. Han ligner den med Venus som
han gerne benytter til at udregne Stjernernes Afstande nåar
den er paa det klareste. Ved Hjælp af en Sekstant, han
næsten havde faaet færdig, bestemte han Sfjernens Stilling,
optegnede omhyggeligt sine lagttagelser og lod dem til sidst
paa sine Venners Bøn Aaret efter trykke sammen med nogle
astrologiske Betragtninger og et latinsk Digt «Elegi til Urania»,
i et særskilt Skrift «De nova stella anni 1572». Det er ved
sit blandede Indhold, af Videnskab, Magi og Poesi en rigtig
Renæssancebog et Mlle Uraniborg, der har overlevet det
store.
Man troede almindeligt, at den nye Stjerne var den
samme som den, der havde vist sig ved Jesu Fødsel. Tycho
Brahe havde ikke den Mening. Men, siger Kepler, havde
denne Stjerne saa sandt ikke gjort andet, saa varslede og
fremkaldte den en stor Astronomus.
Saaledes som den viste sig for ham, da han trængte mest
til den, efter at han længe havde siddet fordybet i et andet
Studium, der var fuldt af Mørke, saaledes er mangfoldige
aandeligt arbejdende Mænd blevet kaldt tilbage fra farlige og
ufrugtbare Afveje ved en pludselig Klarhed. Saaledes som
han den Aften spilede sine røgbetændte Øjne op ved Synet
af denne lille Stjernesol, saaledes, saa frydefuldt maa det
være at se sit Livskald, sit Arbejdes Ide for sig som en
Stjerne.
Næste Aar holdt Tycho efter Kongens Ønske astrono
miske Forelæsninger i København og indledede dem med en
Lovtale over de matematiske Videnskaber, der er fyldt af
Bebudelsens Sødme. Han tinder som en ung Jorden
for lille og «nyder Himmelboernes Glæde» Renæssancens
Udtryk for den Kundskab, der gør Mennesket Gud lig
i Betragtningen af det højeste og videste af alt: Æteren, det
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
