Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Tycho Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vivimns ingenio, cætera mortis erunt altsaa:
Det, vi lever ved, er Aand;
Resten er i Dødens Haand.
Vilhelm Andersen.
lyseste af alt: Solen, og det hvideste af alt: den vekselrige
Maane. Han taler ikke som den aldrende J. L. Heiberg om
Stjernehimlens «stille Hav», men om dens «evige Foraar».
Senere forstummer Arbejdets Hymne, og man fornemmer
kun dets Patos som Motorens Stønnen, mens Skibet skrider.
Dersom ogsaa Tycho i disse Aar kunde sige om sit Ar
bejde: Jeg tjener! har det været i den Mening, hvori dette
Ord, Ich dien, stod i Kejserens Vaabenskjold.
Han er Arbejdets Konge, Uraniborg er dets Borg. Det
er den mest talende Ruin i Norden: mere historisk end en
Kæmpehøj, mere poetisk end et Skovkloster. Det laa der
paa Øen, rolig om Dagen, men om Natten fuldt af et rastløst
Liv som en Ellehøj et Billede paa den lærde Natteflid,
et Mindesmærke for det aandelige Arbejde. Dets mange Rum
var alle indrettede paa et Formaal, Studiet, og levnede kun
Familielivet liden Plads og Arbejdsfyrsten et flygtigt Sove
sted. Over Taarnet blinkede en Pegasus, en vælig Hest med
Vinger, Videnskabens og Kunstens altsaa Renæssancens
Symbol. Fra Sommerstuen saa man Skibene gaa gennem
Sundet, Kornet modnes og Møllerne løbe paa begge Kyster.
Det var det sekstende Aarhundredes Danmark. Den Gang
begyndte den Storhedstid i Aanden, der er vokset med og
ud af vor tiltagende Lidenhed, og som gør det til en Lykke
og en Ære at være aandelig Arbejder i Danmark.
Rundt omkring paa Uraniborg, over Døre, paa Vægge
havde Tycho efter Tidens Skik ladet male latinske Tanke
sprog. Seiv paa Redskaberne var der Indskrifter. Paa en
lille kostelig Kvadrant af lueforgyldt Messing, vistnok det
første Instrument, han lod lave paa Uraniborg, stod i en
cirkelrund Ramme en hel allegorisk Fremstilling. Den fore
stillede et Træ med friskt Løv paa den ene Side, men vissent
paa den anden. Under Løvet sad en ung Mand med Bog
og Himmelkugle, under de tørre Grene laa paa et Bord
Kroner og Adelsvaaben, Pengekister, Kvindestas, Bægere, Ter
ninger o. s. v. Det var Kundskabens Træ. Under det læstes
et latinsk Vers:
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
