Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Tycho Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Kaldet og Arbejdet kommer Hvilen, Døden.
Tycho Brahe.
Ensom og fredløs var han bleven. Han kunde til sidst
ikke mere stedes paa Jorden. Paa sin 0 havde han maaske
følt sig hjemme, paa sit Eget; hos Kejser Rudolf var han
som til Leje og skiftede idelig Ophold. Hans Liv er util
gængeligt for den historiske Roman. Henrik Ibsen vilde
have forstaaet hans Tragedie.
Der er noget frygteligt over Billedet af «Nordens Magus»,
som han kaldes i den romantiske Stil. Man maa ingenlunde
forestille sig ham, som han er målet, med det studsede Kind
skæg og den krigerske Knevel, Haanden paa Brystet, nejende
sig med Værdighed for et fyrsteligt Besøg som en borgerlig
Mæcenas. Han kommer ligesom ned af et højt Taarn med
støvede Hænder og svulne Øjne. Folk gaar af Vejen for
ham som for en gal Mand.
Men af denne Galskab er der noget i enhver Mands Liv,
som har et stort Arbejde at udrette. Han tror, han har sat
et stort Hjul i Bevægelse og ved ikke af, at det er ham seiv,
der valser.
Om Tychos Død haves en samtidig Beretning, der ikke
levner nogen Fantasi Rum til noget Mere.
Den sidste i Rækken af hans Observations-Protokoller,
der forvares paa det kongelige Bibliotek i København, «Astro
nomiske lagttagelser for Aaret efter Christus 1600 og 1601,
foretagne i det kejserlige Slot Benatky i Kongeriget Bøhmen
ved Tycho Brahes Redskaber», standser 11. Oktober sidste
Aar og indeholder derefter med Keplers Haand følgende
Etterskrift :
«Den 13. Oktober om Middagen fulgte Tycho Brahe med
Hr. af Mincowiz til Middag hos den højvelbaarne Hr. af
Rosenberg og satte sig til Bords, imod Sædvane uden at
have skilt sig ved Våndet forinden. Da der blev drukket
brav, og han mærkede, at Blæren spændtes, døjede han
Pinen for ikke at bryde Bordskikken. Ved Hjemkomsten
kunde han ikke mere lade Våndet. Etter fem søvnløse,
kvalfulde Døgns Forløb kom Våndet, men med Møje. Der
fulgte stadig Feber-Syner med, efterhaanden ogsaa Vanvid,
idet den Næring, som han ikke kunde forhindres fra at tåge
til sig, hidsede Sygdommen. Den 24. Oktober, efter at Feberen
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
