Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
Søn Konsul Buddenbrook, Faderens Kompagnon, hans Hustru
og deres tre Børn: Antonie, Thomas og Christian; endvidere
en udvalgt Kreds af Familiens nærmeste Venner: Huslægen,
Præsten, Poeten Jean Jacques Hofstede, Svogeren Lebrecht
Kroger og Vinhandler Koppen.
Man taler skæmtende og förtroligt sammen om tilfeldige
Ting, om Minder, der knytter sig til Familiens Historie, af
og til om offentlige Spørgsmaal, om Hertugen af Enghiens
Mord, om Betimeligheden af at indtræde i Toldforeningen.
Profilerne ridses op for En, en hel Bække Personer viser
sig, bevæger sig levende og særegent, Udsigter aabnes, eller
rettere Anelsen om, at der før og efter dette Maaltid er Hori
sonter, mod hvilke det tegner sig, strejfer Sjælen.
Et Milieu, en Tid, et Par Slægtled er i faste, hurtige Bids
bragt til Ens Bevidsthed.
Efter Selskabet har Fader og Søn en Samtale om Fami
liens sorte Faar: Broderen Gotthold, der har giftet sig mod
Faderens Vilje, og som nu i Anledning af Husets Køb møder
frem med Fordring paa Erstatning for sin Part. I den Maade,
hvorpaa Fader og Søn drøfter dette pinlige Spørgsmaal, aaben
barer sig deres forskellige Karakter: Den gamle Buddenbrooks
nøgterne, upaavirkelige, usentimentale Sikkerhed og den
yngre Konsuls af hans følelsesfulde, kristelige og broderlige
Betragtninger upaavirkede Sikkerhed. 1 den Samdrægtighed,
hvormed de tilsidst enes om at afvise Fordringen, ser man
Familiens Styrke, dens Evne til med fast Haand at styre mod
sit Maal.
Saa svinder det første af de Slægtled, vi har lært at kende.
Madame Antoinette dør. Ved hendes Seng sidder hendes
Mand med hendes Haand i sin, forundret og afslappet «med
løftet Bryn og lidt hængende Underlæbe», tænkende tilbage
til den Tid, da han sad ved sin første elskede Hustrus Døds
leje fuld af Fortvivlelse. «Kuriøst, kuriøst» mumier han, og
kort efter dør han seiv uden mange Omstændigheder, med
et Par nøgterne Formaningsord til hver af Familiens Med
lemmer.
Hjulet er drejet en Omgang. Tiden er med et Sæt sprun
get en Generation frem. Det er nu den følelsesfulde, forsyns
taknemmelige Konsul, Gladstones samtidige, der hersker. Det
er i hans Haand, Familiens Trivsel hviler, og under Bønner
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
